Glimt af næste års store computerspiltitler

Spilindustrien løfter sløret en anelse for at give dig et smugkig på næste års store spil

I weekenden blev The Game Awards afholdt i Las Vegas, hvor spilindustrien hyldede sig selv. Eventen var også en anledning til at give verden et indblik i kommende stortitler – heriblandt Metal Gear Online, Uncharted 4 og Until Dawn.

Konamis længeventede Metal Gear Solid V: The Phantom Pain får en online multiplayerdel, Metal Gear Online, der blev præsenteret af skuespilleren, Kiefer Sutherland (24 Timer, Phone Booth), og Hideo Kojima – manden bag Metal Gear-serien. Onlinedelen kommer til at være et selvstændigt spil, der er baseret på det taktiske gameplay, du kommer til at opleve i hovedspillet, hvor samarbejde, timing, gadgets og kommunikation er nøgleelementer.

Metal Gear Solid V: The Phantom Pain står til at udkomme i 2015 til Xbox One, Xbox 360, PlayStation 4, PlayStation 3 og pc. http://www.youtube.com/watch?v=OHnxgFp8U4Y&list=PLi9Mlnjwioo9tay6jiZSY7BJZd8irqm5J En stor bid af Uncharted 4: A Thief’s End blev også præsenteret under TGA. Det populære action/adventure spil fortsætter historien om Nathan Drake, der atter rodes ud i eksotisk eventyr, hvor action møder stealth. Videopræsentationen demonstrerer, hvor dynamiske spillets omgivelser såvel som kampscener er, og Nathan skal bruge mere end skydevåben for at nå i mål.

Uncharted 4 kommer til eksklusivt til PlayStation 4. En udgivelsesdato er endnu ikke fastsat. http://www.youtube.com/watch?v=k7Wth9bx6tk Seriemordere dukker aldrig op på et belejligt tidspunkt, som Hayden Panetierre (Heroes, Scream 4) oplever, da hun træder ud af badet. Bevæbnet med et håndklæde om livet løber hun skrigende rundt i videopræsentationen af Until Dawn, der handler om otte teenagere, der bliver jagtet af en seriemorder, mens de er på hyttetur. Until Dawn er baseret på et utal af teen-slasher gyserfilm, og du bliver konstant mødt med forskellige valgmuligheder, der skal holde den unge kvinde i live.

Gameplayet udfordrer dig i at skulle træffe hurtige valg, og hvordan du bruger din controller kan udgøre forskellen på liv eller død. Peger controlleren ikke i den rigtige retning, kan du ikke udføre dit valg korrekt – og ja, game over.

Until Dawn står til at udkomme eksklusivt til PlayStation 4 til sommer næste år. http://www.youtube.com/watch?v=jb87lhBytik 

Del artiklen på