
Vanen tro, så får du masser af spændende hardware i MEDIONs computere, når de sender deres ALDI-maskiner på markedet. Fra onsdag i denne uge kan du finde den nye 11,6” laptop AKOYA S2218 og mulitimedie-pc’en AKOYA P5310 E. Begge maskiner kan, som vanligt, købes til meget attraktive priser, men det kan du læse mere om lidt længere nede.
Laptoppen, AKOYA S2218, har en skærm på 11,6” og vi bliver lovet en batterilevetid på op til 9 timer. Processoren er en Intel Atom Z3735F, og det er naturligvis heri at en del af hemmeligheden ligger. Processoren vil levere en fortrinlig ydelse til traditionelt arbejde, men du skal ikke forvente at kunne trække de store tunge spil på den.
Men samtidig har de forsynet den med en 64GB flash lager og den nye Windows 10 Home, så den vil efter alt sandsynlighed starte utrolig hurtigt op, og programmer vil starte ret hurtigt.
MEDION har dog stadig sikret en god skærm, 11,6” i fuld hd, baseret på IPS-teknologien og en opløsning på 1.920 x 1.080 burde sikre et godt og klart skærmbillede.
Vægten er på 1,2 kg og den er kun 2 cm tyk, så den burde være let at have med på farten.
Prisen ligger på 1.999 kroner og den kan købes i ALDI fra onsdag d. 30. september.
Multimedie for alle
Den anden af de to nye computere fra MEDION er deres AKOYA P5310 E, der er en traditionel computer rettet mod multimedieopgaver.
Den er udstyret med en 128 GB stor SSD, som sikrer hurtig opstart og afvikling af programmer, og samtidig har den også en traditionel harddisk på ikke mindre end 1TB, så der er også masser af lagerplads.
Intel Core i5 og grafikkortet Nvidia GeForce GTX 750 Ti giver masser af hestekræfter og den er, som laptoppen, også forsynet med Windows 10, der kræver mindre af din computer, så derved kommer der et ekstra kraftoverskud.
AKOYA P5310 E koster 4.799 kroner og kan også købes fra onsdag d. 30. september.