Gratis navigations app baseret på OpenStreetMap

Så er der godt nyt til alle der gerne vil have gps-nagivation til mobilen, men som ikke ønsker at betale for dyre apps som TomTom eller Garmin.

Scout, tidligere Skobbler, er en navigations-app der ønsker at give TomTom, Garmin og ikke mindst Google Maps kamp til stregen.

Scout har valgt ikke at basere sig på de kommercielle kort fra Teleatlas eller Navtek. I stedet statser de benhårdt på det gratis kort OpenStreetMap, der ikke alene er et af verdens største digitale kort, men som også er dannet gennem Crowd-sourcing

På et pressemøde i fredags fortalte iværksætteren Henk Hoff om tankerne bag det digitale kortgrundlag OpenStreetMap og Marcus Thielking om ideen bag Scout.

"Vi tror på at informationer skal være tilgængelige for alle, og derfor startede vi OpenStreetMaps op ud fra samme ide om Wikipedia. Alle skulle kunne bidrage," fortæller Henk Hoff, og fortsatte:

"Vi laver kort baseret på, hvor folk har været, og på grund af vores struktur, kan vi hele tiden ændre vores kort. Faktisk bliver vores kort ofte opdateret flere gange i timen."

Marcus Thielking fortæller, at ved at basere Scout på OpenStreetMap har de opnået flere fordele som TomTom og Google Maps ikke har.

"Blandt andet så bliver både veje, cykel- og skovstier dækket. OpenStreetMaps brugere kommer over alt, og det kommer vores brugere til gode," siger Marcus Thielking.

Scout er en gratis app som fås til både iOS og Android. Det er dog værd at bemærke, at den er gratis i den forstand, at alle funktioner er der, der mangler intet. Men du kan kun vælge et land at downloade et gratis kort til. Hvis du ønsker flere lande dækket så skal du ind og købe kort.

Men ellers indeholder app'en alt det du finder i de dyre navigations apps. Stemmesguide, turn-by-turn navigation, real-tid trafikinformationer, løbende kortopdateringer og meget mere.

I dag har Scout kort til næsten 200 lande, og flere kommer hele tiden til.

Læs også:

Nyt smarthjem-system skal samle alle enheder Der findes rigtig mange forskellige systemer til et smart hjem i dag. Philips Hue har deres lamper, Ikea har fået deres egne smarte enheder, Geeni har...
TomTom gør det igen – næsten altså TomTom har altid leveret fantastiske produkter til navigation. Produkter der stort set altid vinder test over hele verden, og af god grund. Nu er de s...

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (2126 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.