HP vil bringe 3D print til industrien

3D-print skal flytte fra hobbybrugeren og over til industrien - det er de planer, som HP går og pusler med

Multi Jet Fusion

De 3D-printere, vi har set de sidste par år, er normalt nogle, der kan stå på et skrivebord, og de bliver i høj grad brugt til at fremstille prototyper eller måske endda simple enheder til masseproduktion rettet mod almindelige forbrugere.

Men HP har helt andre planer, deres apparat er langt større – faktisk så fylder den det samme som et par vaskemaskiner.

Den arbejder også anderledes end de traditionelle 3D-printere, der benytter sig af et enkelt materiale. Den kan nemlig bruge mange forskellige materialer på en gang og har da også fået navnet Multi Jet Fusion.

De traditionelle 3D-printere lider også under, at hvis du vil fremstille et produkt med bevægelige dele i, så skal de fremstilles enkeltvis og samles til sidst.

Med Multi Jet Fusion er det ikke nødvendigt, den kan nemlig både udskrive med flere forskellige materiale på samme tid, og så kan den ændre de fysiske egenskaber på de enkelte materialer, så den for eksempel kan skifte farve på et håndtag eller lignende.

(kilde: recode.net)

About Lars Bennetzen 4014 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.