HTC skal lave Googles næste tablet, Nexus 9

HTC har ikke fremstillet en tablet siden 2011, eller en Nexus-enhed siden 2010, men det slutter nu. Nexus 9 bliver fremstillet af HTC

Rygterne har svirret sommeren over, og i dag kan Wall Street Journal så bekræfte, at den næste tablet fra Google, Nexus 9, bliver fremstillet af HTC.

Smartphone-giganten stood bag den oprindelige Nexus One, og Wall Street Journal kan fortælle, at HTCs ingeniører har haft travlt med at rejse frem og tilbage mellem Googles HQ i Mountain View og HTCs kontorer i Taiwan, mens planlægningen og udviklingen af den nye 9″ enhed har stået på.

Processoren i Nexus 9 bliver efter alt sandsynlighed en Tegra K1, og det betyder, at den kommer tæt på den high-end Nexus 10, som Samsung stod bag.

Indtil videre vides der ikke mere om, hvilke specifikationer som Nexus 9 får, men mon ikke Google vil annoncere deres nye tablet samtidig med de kommer med deres Android L opdatering, som skal være klar her til efteråret.

Android L vil være et markant visuelt redesign af Googles OS, og det vil være logisk at lancere en helt ny tablet samtidig med det nye OS.

About Lars Bennetzen 3961 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.