
For et par dage siden blev det en realitet. Flere hundrede apps på Apples App-store er blevet ramt i et større malwareangreb, og millioner af ejere af Apples enheder er blevet advaret mod de potentielle farlige apps.
Det er nogle af de mest populære apps, der er blevet ramt af angrebet, blandt andet messenger-tjenesten WeChat, der er blevet ramt af den malware vi nu kender som XcodeGhost, og som kan stjæle brugernes personlige informationer.
XcodeGhost rammer primært brugere i Kina, men mange af de berørte apps har en global udstrækning, og det har fået Apple og udviklerne til at gå i overdrive for at få de inficerede apps offline.
Det var muligt for XcodeGhost at komme ind i alle de mange apps ved at udgive sig for at være en modificeret version af Xcode, en software du bruger til at udvikle iOS og Mac software så som apps.
Sikkerhedseksperter hos Palo Alto Networks vurderer at XcodeGhost er en yders skadelig og farlig malware, der har formået at komme forbi Apples sikkerhedstjek.
Xcode-angrebene har indtil videre været begrænset til at forsøget at lokke folks iCloud password ud af dem. Men det er stadig for tidligt at sige præcist hvilken skade, malwaren i øvrigt har skabt.