Intel gør IoT-enheder smartere og mere forbundne

En ny IoT-platform skal være referencearkitektur til intelligente og forbundne enheder, og hjælpe til sætte skub i nye IoT-løsninger

Intel

Chipgiganten Intel leverer langt fra kun chip til computere og bærbare enheder, på deres årlige konference, IDF 2015, lancerede de mange nye teknologier udover chips, og nu kommer de så med en ny referencearkitektur til Internet of Things, IoT.

Den nye IoT-platform, som benyttes til arkitektur til nye hardware- og softwareprodukter, er et led i Intels plan om at opbygge et meget omfattende tilbud til markedet for IoT.

Platformen indeholder to referencearkitekturer og Intels porteføjle af nye produkter og økosystemer, som viser de mange muligheder ved IoT.

De produkter er blandt andet Intel Quark-processorer til IoT, gratis og simple operativsystemer med en stor cloud suite fra Wind River, og analytiske funktioner, som er designet til at skabe og beskytte smarte og tilsluttede løsninger hele vejen fra produkt til sky.

I en pressemeddelelse skriver Intels Senior Vice President for IoT Group, Doug Davis:

”Intel fastholder i dag sin stærke position indenfor IoT og fortsætter med at levere et omfattende sæt af byggeklodser og et stærkt økonomisystem, som griber mulighederne ved IoT. Med Intels nye Quark-processor til IoT og Wind Rivers gratis cloud-connected OS til microcontrollere gør Intel det lettere for vores kunder at skalere ting til skyen.

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (3655 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?