Intelligent potte giver grønne fingre til alle
Parrot laver ikke kun mini-droner og håndfri installationer, de fremstiller også smarte potter, der automatisk vander dine planter
Ja – det måtte jo komme. Den intelligente og forbundne potte til dine planter.
Parrot Pot er navnet på den nye potte, der sikrer, at du altid har vel-irrigerede planter, og som hjælper med til at holde dine fingre grønne – i overført betydning naturligvis.
Parrot Pot er udstyret med sensorer, der hele tiden holder øje med, hvad din potteplante har brug for, så den altid får den helt rigtige mængde vand. Efterhånden som planten vokser, vil Parrot Pot tilpasse sig plantens naturlige livscycklus, og finde den mest effektive vandingsplan for at optimere din plantes vækst og samtidig maksimere vandbesparelsen.
Den intelligente potte kommer med en database på over 8.000 forskellige planter, og leverer målrettede, plantespecifikke og situationsbestemte råd om, hvordan du bedst passer på dine planter.
Naturligvis er der en app til Parrot Pot, og fra den kan du overvåge din plantes helbred, læse gode råd og få alarmer, hvis der for eksempel skal vand på den 2 litter store vandbeholder.
Parrot Pot er lige blevet lanceret på CES, og indtil videre er der ingen pris på dimsen, men Parrot lover at den vil komme på markedet i 2015.