
Bare fordi iOS endnu aldrig er blevet hacket, er der ingen grund til at tro, at det ikke er muligt at hacke en iPhone, det skriver Wired.com i dag.
En gruppe forskere fra Georgia Tech har samlet de dele, der skal til for at bygge en fuldt kontrolleret samling af hackede iOS-enheder, og det på trods af Apples strenge krav til software der installeres på iPhones og iPads. Det svage punkt – deres forbindelse til Windows.
Wired.com skriver, at forskerne ikke alene har skabt en fungerende sårbarhed til det mobile operativsystem, de har også identificeret en stor portion af malwareinficerede Windows-computere, omkring 23 procent af de testede maskiner, der jævnligt forbinder sig til en iOS-enhed.
Resultaterne bliver offentliggjort i næste uge, og det bliver spændende at følge med i, hvad det kommer til at betyde for iOS og iTunes til Windows.
Den fulde artikel på Wired.com kan læses her.