Iron From Ice sniger sig ind i butikkerne

Endelig er der nyt omkring, hvornår Game of Thrones-computerspillet rammer de virtuelle butikker

Game of Thrones

Normalt bliver et computerspil lanceret med stor fanfare, og verden kender til udgivelsesdatoen længe før. Telltale Games har haft en andet approach.

Som vi tidligere har rapporteret, har TellTale Games været meget hemmelige omkring, hvad Iron From Ice, der er første kapitel ud af seks i en Game of Thrones computerspilserie, går ud på, og hvordan gameplayet er skruet sammen. Endelig har spilfirmaet været meget tys-tys omkring, hvornår spillet udkommer.

Iron From Ice står til at udkomme i dag til pc, Mac og PlayStation 4. Xbox 360 og Xbox One udgaverne kommer i morgen den 3. december, mens iOS-versionen udkommer den 4. december. I den forbindelse har Telltale Games lagt en lanceringstrailer på Youtube som du kan se herunder. http://www.youtube.com/watch?v=0Rl7JSWMpys