Kinesiske Huawei klarer sig godt i Europa

De har netop fået prisen som europæernes smartphone af organisationen EISA

Det er ikke så mange år siden, at Huawei for alvor indtog de europæiske markeder med smartphones og tablets.

Den kinesiske gigant var på daværende tidspunkt bedst kendt for at være OEM-leverandør af routere til mobile netværk, og der var ikke mange udenfor Kina, der tænkte på Huawei, når de tænkte smartphone.

Men det har ændret sig, og nu har de så modtaget prisen som European Consumer Smartphone 2014-2o15 af EISA, the European Imaging and Sound Association.

Det er deres nyeste model Huawei Ascend P7, der har fået denne flotte kåring. og EISA har fremhævet et gennemført finish, hvor overfladen er glas, og et meget attraktivt prisniveau. Derudover er EISA også glade for telefonens to kameramoduler, der blandt andet gør det muligt at tage selfies i høj opløsning.

About Lars Bennetzen 4014 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.