Kompakt fotoprinter fra Canon er også bærbar

Den nye Selphy CP1000 fra Canon giver dig mulighed for at udskrive billeder i høj kvalitet hvor du end måtte befinde dig

selphy cp1000

Hånden på hjertet, vi er ikke sikre på, hvor ofte vi har brug for en bærbar fotoprinter, men et eller andet sted er det ret fedt at have muligheden. Selphy CP1000 skulle kunne skrive billeder ud på så lidt som 47 sekunder, hvilket faktisk er ret tjept, og så er den udstyret med en 2,7” lcd-skærm, hvorfra du betjener printeren.

Hvis du vil bruge den som transportabel fotoprinter skal du dog tilkøbe et eksternt batteri. Men igen – dejligt at muligheden er tilstede.

Der er et velkommen tilbageblik ved denne printer, den bruger nemlig den teknologi der kaldes for dye sublimation, og som stort set alle andre printerproducenter har droppet – ikke på grund af kvaliteten, dye sublimation giver suveræne gode billeder men på grund af prisen og produktionsbesværet.

Men netop fordi Selphy CP1000 bruger dye sublimation, kan den producere billeder i høj opløsning med ikke mindre end 16,7 millioner farver.

Samtidig bruger printeren Canons teknologi Auto Image Optimize, der fremhæver ting som den blå himmel og solnedgange, retter kontraster og fjerner råde øjne samt støj fra billederne. Men Selphy tænker også på folk der tager selfier (Selphy/Selfie, snedigt ikke?), den har nemlig en Smooth Skin feature der får huden til at fremstå glat og flot – det skulle være rigtig god til selfies.

Ved at kunne styre den varme der tilføres blækbåndet på printerhovedet kan Selphy CP1000 påføre fire forskellige overflader uden at skulle skifte printpapir eller blæk. Valgmulighederne er en glossy overflade, som giver et holdbart print, som vil holde i op til 100 år og tre versioner af semi-glossy print, som er modstandsdygtig over for snaps og fingeraftryk og derfor er velegnede til at dele rundt I en forsamling.

Selphy skriver ud i såvel postkort-størrelse, som i Instagram-formatet 50×50 og fotos i kreditkort-størrelse. Skulle du have brug for at få udskrevet id-billeder, så er der hele 43 forskellige præ-definerede størrelser at vælge imellem.

Nogle af Selphy CP1000s funktioner:

  • Kompakt og bærbar fotoprinter – optimal til brug både ude og hjemme
  • Hurtig og nem print fra kamera, USB eller hukommelseskort
  • Skab minder der holder i hårdfør fotokvalitet
  • Muligheder for forskellige overflader på standard fotopapir
  • Lav ID-kort i de gængse formater

Vejledende pris for SELPHY CP1000 er 899 kr.

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (3664 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?