Krabben er hjertet i hjemmets netværk

D-Link er for gået ind på markedet for alternativt designede routere. Deres nye EXO-routere ligner mest af alt en krabbe på stranden, og lover imponerende hastigheder og stabilitet på hjemmenettet

Vi så det første gang med D-Links AC3200 router, som mest af alt ligner et UFO, og nu er D-Link så klar med deres næste alternativt designede router – AC1900 EXO og AC1750 EXO, som er den del af deres Performance-serie.

D-Link selv fortæller at serien kombinerer, og vi citerer: ”exceptionelt design med stærkt trådløst netværk og giver dig imponerende hastigheder og dækning til en overkommelig pris.”

Det er flotte ord, og vi ser da også frem til at teste om det holder stik.

Indtil videre kan vi se, at de to routere er, som AC3200, designede til at stå fremme. Det er ikke længere tanken at de skal gemmes væk, og derfor er det da også muligt både at stille dem fladt på en overflade, eller hænge dem op på væggen.

En ting vi ikke kan lade være med at tænke over er, at uanset hvor flot et design er på en router – og indrømmet det er et spændende og langt flottere design af routere, end vi tidligere har set – så er der lige hele kabelsituationen at tage højde for.

Som minimum skal der et WLAN-kabel til at forbinde routeren med forbindelsen til omverdenen, og så skal der også en strømforsyning. Hvis man så derudover har et par enheder mere, som f.eks. en NAS og måske en musikafspiller som Sonos eller Ramufeld, så er der lige et par netledninger ekstra der også skal forbindes.

Det betyder at der skal laves lidt kabel-håndtering når først routeren er monteret, for nu er den jo ikke længere gemt væk inde i et skab hvor kablerne bare kan ligge og flyde.

D-Link EXO

Flotte specifikationer

D-Link fortæller at disse to EXO-routere er udviklet for at imødekomme de krav som bliver stillet til WiFi-ydelse i form af 4K-medie-streaming og online gaming.

Derfor har D-Link da også gjort meget for at optimere ydelsen på routerne. Her er nogle af specifikationerne på de to routere.

  • Trådløs AC Dual-Band forbindelse
    • AC1900 Wi-Fi Gigabit Router (DIR-879): Op til 1300Mbps på 5GHz-båndet og 600Mbps på 2.4GHz-båndet
    • AC1750 Wi-Fi Gigabit Router (DIR-869): Op til 1300Mbps på 5GHz-båndet og 450Mbps på 2.4GHz-båndet
  • Kraftige signalforstærkere der giver bedre rækkevidde indendørs
  • SmartConnect, tildeler automatisk enheder til det bånd med mest båndbredde
  • Intelligent QoS, gnidningsfri performance med QoS trafikkontrol
  • Wi-fi-beskyttet setup, WPS en velkendt måde at tilslutte nettet ved tryk på en knap
  • Bagudkompatibel, fungerer sammen med eksisterende wi-fi-enheder (802.11n/g)
  • Trådløs kryptering, anvender WPA- eller WPA2-sikkerhed
  • Nem opsætning, D-Link lover at du er online på få minutter med appen Quick Router Setup (QRS)

De to EXO-routere forventes at være på markedet i løbet af april, priserne er desværre endnu ikke oplyst.

 

Der er mere information om AC1900 her, og om AC1750 her.

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (3429 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?