Der er gået 50 år siden opfindelsen af den første computervirus, og malware er ikke længere blot ødelæggende software skrevet for underholdningens skyld af enkeltpersoner men en omsiggribende kæmpeforretning, der truer virksomheder verden over. For at stå imod morgendagens cybertrusler kræves der nye løsninger.
”Nye former for malware som WannaCry og Petya-ransomware er i hastig vækst, og traditionel beskyttelse som firewalls og antivirus er ikke længere nok. Flowmons adfærdsanalyser komplementerer de traditionelle løsninger – systemet opfanger og reagerer på disse trusler og andre former for mistænkelig adfærd på netværket. Den kunstige intelligens lærer netværket at kende og reagerer på unormal adfærd og netværkstrafik. Hvis nogen kører en uønsket applikation på dit netværk, hvis en maskine er inficeret af virus, der f.eks. stjæler data eller hæmmer produktionen, eller netværket er del af et DDoS-botnet, så registrerer Flowmon det. Vores teknologi arbejder ud fra, at uønsket aktivitet altid vil adskille sig fra normen – det lyder simpelt, men teknologien bag er kompliceret og baseret på års research, avanceret AI-algoritmer og maskinlæring,” forklarer Tomas Sarocky, der er nordisk Area Manager for Flowmon Networks.
Cyberangreb truer samfundet
I 2016 udgav World Economics Forum deres Global Risks Reports, hvor de beskriver cyberangreb som en af de største trusler mod samfundet på lige fod med vandmangel og massiv migration. I det moderne samfund udgør cyberangreb en større trussel end terrorisme ifølge rapporten. Informationsteknologi er en af samfundets grundpiller, og derfor er beskyttelsesløsninger vigtigere end nogensinde før.
Men den traditionelle firewall plus antivirus-løsningsmodel er ikke længere nok, når virksomhederne står over for et moderne og langt mere avanceret trusselsbillede, hvor standard signaturbaserede værktøjer kommer til kort. Flowmons netværksovervågning ved hjælp af kunstig intelligens virker i kombination med eksisterende løsninger og giver den nødvendige ekstra beskyttelse.
Her er nogle af de funktioner Flowmon vil give virksomheden:
- Opdager og advarer om unormale hændelser på netværket
- Rapporterer afvigelser og avancerede vedvarende trusler
- Opdager indtrængen, der ikke registreres af signaturbaserede værktøjer
- Beskytter virksomheden og sikrer kundetilfredshed
- Giver en effektiv, fleksibel og omkostningseffektiv DDoS-beskyttelse
- Sparer udgifter til ekstra hardware
- Er nemt at udrulle med exceptionel brugervenlighed
- Alt i en-løsning med en overskuelig licensstruktur og pris
- Giver ultimativ skalérbarhed og performance uanset netværkets størrelse
Nye i Norden men allerede erfarne på verdensbasis
Flowmon Networks er et kun 10 år gammelt it-sikkerhedsfirma, hvis værktøjer til netværksovervågning og -beskyttelse baseret på banebrydende forskning i kunstig intelligens allerede benyttes i mere end 700 virksomheder og institutioner verden over.
”Firmaet er en europæisk udbyder, der udvikler den næste generation af overvågnings- og sikkerhedsløsniger for enterprise netværk-infrastruktur. Firmaets historie er et godt eksempel på hi-tech iværksætterånd funderet i en solid R&D-baggrund. Virksomheden blev etableret i 2007, da en gruppe forskere fra tjekkiske universiteter gik sammen for at bygge et næste generations-værktøj der simplificerer netværksstyring og hjælper med at håndtere cybertrusler, som omgår traditionelle beskyttelsesmekanismer,” fortæller Tomas Sarocky.
”Flowmon giver ikke kun mulighed for at opspore angreb. Det gør responsen nemmere via detaljerede informationer om truslen, hvilket accelererer genoprettelsen og giver mulighed for en bedre forebyggelse. Værktøjet spiller en nøglerolle i at styrke hele sikkerheden i en organisation.”