Lad nu mobilen være juleaften

Du kender det sikkert godt – julemiddagen er på bordet og så går der ikke mange minutter inden den første gæst hiver mobilen frem, fotograferer middagen og lige skal smide et billede på Facebook. Men er det god mobil-skik? Det har Telia spurgt danskerne om i en undersøgelse

Få ting giver så mange ’likes’ på de sociale medier som et smukt juletræ og søde børn med nissehuer. Men er det egentlig OK at tage billeder af maden ved julebordet? Eller at filme familien, mens de traver rundt i stuen og forsøger at ramme tonerne til ’Glade jul’?

Julebordet er mobilfri zone

Ifølge en ny analyse, som Telia har fået lavet, vil syv ud af ti danskere ikke se mobiltelefonen ved julebordet. Til gengæld synes en femtedel, at det er helt i orden at tage billeder af andestegen og risalamanden for at dele billederne med søde julehilsner på fx Facebook eller Instagram.

Spørgsmålet deler generationerne. Blandt de 18- til 34-årige synes flere end hver tredje, at det er helt OK at bruge mobilen ved bordet, mens det kun gælder hver tiende over 55 år. Nordjyderne er generelt mest strikse, mens københavnerne ser mest afslappet på mobiltelefoner juleaften.

Hvis du overvejer at filme familien, mens de åbner julegaver eller går syngende rundt om juletræet, må du hellere spørge først. Seks ud af ti danskere vil nemlig gerne have sig frabedt, at deres travetur om juletræet lægges på Facebook eller Instagram. Der er et overtal af kvinder blandt modstanderne.

”Mange af os har efterhånden vænnet os til, at alle særlige begivenheder skal dokumenteres med mobilkameraet og deles på sociale medier. Hvis ikke oplevelsen er delt, har den ikke fundet sted, synes at være devisen. Undersøgelsen viser dog, at man bør mærke efter i situationen, inden der klikkes på mobilkameraet. Nogle gange er det bedst bare at suge oplevelsen og øjeblikket til sig uden at tænke på de ’likes’, du går glip af”, siger Mette Honoré, kommunikationsdirektør hos Telia.

Undersøgelsen er foretaget af YouGov på vegne af Telia Danmark.

Her fra redaktionen skal der også lyde en anbefaling: Læg nu den mobil væk. Nyd familien og vennerne, den gode mad, det dejlige selskab og gaverne. Mobilen kan vente til dagen efter og det samme kan opdateringerne. Facebook løber ingen steder, og du kan sagtens opdatere din status i morgen.

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.

Kommentar til artiklen?