Laser- og 4K-teknologi i nye projektorer fra Panasonic

På dette års ISE-udstilling fremviser Panasonic blandt andet en 4K-projektor med firedobbelt pixelantal

Panasonic

Men det er ikke kun deres nye projektor, som Panasonic viser frem. De kan også vise deres laserprojektorer med brancheførende lysstyrke og en længe ventet efterfølger til PT-DZ21K-projektoren.

Et år efter præsentationen af den professionelle 98″ 4K-skærm introduceres nu den første 4K-projektor fra Panasonic på den kommende ISE-messe.

”4K er det nye flagskib i vores projektorserie. Vi præsenterer en projektor til store mødelokaler. Den indeholder nyudviklet teknologi med firedobbelt pixel, som er en nyhed inden for branchen. Sammen med vores transmissionsprodukter, videokameraer, fjernsyn og skærme med 4K-teknologi skitserer den virkelig vores styrke inden for totalløsninger med 4K-teknologi.” siger direktør Jan Markus Jahn, Visual System Solutions, Panasonic.

Brancheførende lysstyrke

Efterfølgeren til den populære PT-DZ21K-projektor bliver med garanti et af samtaleemnerne på udstillingen. Europas førende projektor med høj lysstyrke er blevet anvendt i vid udstrækning siden lanceringen ved OL i London i 2012.

”Projektoren er blevet et synonym på store arrangementer, og for nyligt blev den brugt ved lanceringen af Coldplays album Ghost Stories samt ved fejringen af Bukarests 555. årsdag,” siger Jan Markus Jahn og fortsætter:

”Det er altid svært at forbedre et førende produkt, men det mener vi, at vi har gjort, og vi glæder os rigtig meget til at præsentere det for hele branchen.”

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (3611 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.