Lej film på YouTube

Nu går YouTube efter filmmarkedet

Er du til Netflix, Viaplay, HBO? Statstikken taler for, at du har abonnement på en eller anden streamingkanal. Men der er andre spillere i streamingsmarkedet og en af de helt store, nemlig YouTube der ejes af Google, er gået med på Streaming-vognen.

Til forskel fra de førnævnte streamingtjenester, så skal du ikke have abonnement på YouTube for at se de nyeste film. Næ – de har valgt en pay-per-view løsning, hvor du betaler for hvad du ser, hverken mere eller mindre.

Der er et flot udvalg af lejefilm på YouTube, men det kan hurtigt gå hen og blive en dyr fornøjelse at bruge denne tjeneste. Hvor Netflix, Viaplay og HBO alle har løsninger, der ligger fra omkring 80 kroner om måneden, så koster det helt op til 80 kroner at se en enkelt film på YouTube, for eksempel filmen ‘The Amazing Spider-Man’. Andre film kan god nok fås fra omkring 30-40 kroner, men med de priser er det normale filmbudget også hurtigt brugt op.

Om YouTube ændrer model for betaling er der ingen tanker om, så vi venter i spænding for at se om denne gigant bliver en reel konkurrent til abonnementskanalerne.

About Lars Bennetzen 4202 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.