LG udvider G4-serien med 2 nye smartphones

G4 Stylus og G4c er de nyeste medlemmer af LGs G4-serie af smartphones, der er henholdsvis en 5,7” og en 5.0” smartphone spækket med de vanlige LG-funktioner

LG G4 Stylus
RETTELSE
Tech-Test er efterfølgende blevet oplyst at G4 Stylus alligevel ikke kommer med et 13MP kamera i Danmark. Det er kun visse markeder der får et dette kamera. I Danmark blive begge smartphones derfor leveret med et 8MP kamera på bagsiden, og et 5MP kamera på fronten.

Den største af de to nye smartphones har, som navnet antyder, en medfølgende Stylus som vi kender fra Samsungs Note-modeller – og den gør det lettere at pege og ikke mindst skrive og tegne på smartphonen.

De to smartphones har et 13MP hhv. 8MP kamera på bagsiden og et 5MP kamera på fronten. Traditionen tro har begge mobiler LG-teknologierne Gesture shot, Glance View og Knock Code.

G4 Stylus har så også fået Laser Autofocus så den lynhurtigt kan tage billeder med superskarpt fokus selv i mørke omgivelser, og så har begge smartphones naturligvis HD IPS-skærm.

Den store model kommer både i en LTE- og en 3G-version, mens G4c kun kommer i en LTE-version.

Endnu kendes priser og leveringstidspunktet ikke, men vi har fået specifikationerne lokket ud af LG:

G4 Stylus:

  • Chipset: 1,2 GHz quad-core (LTE) / 1,4 GHz octa-core (3G)
  • Skærm: 5,7” HD IPS (258 ppi)
  • Hukommelse: 1GB ram, 8GB rom, microSD
  • Kamera: 13MP bagpå (LTE) eller 8MP (3G), 5MP frontkamera
  • Batteri: 3.000 mAh
  • OS: Android 5.0 Lollipop
  • Størrelse: 154,3 x 79,2 x 9,6 mm
  • Vægt 163g
  • Netværk: LTE / 3G
  • Forbindelser: WiFi 802,11 a/b/g/n, Bluetooth 4,1, NFC, a-gps, Glonass, usb 2.0

G4C:

  • Chipset: 1,2 GHz quadcore
  • Skærm: 5.0” HD IPS (294 ppi)
  • Hukommelse: 1GB, 8GB rom, microSD
  • Kamera: 8MP bagpå, 5MP frontkamera
  • Batteri: 2.540 mAh
  • OS: Android 5.0 Lollipop
  • Størrelse: 139,7 x 69,8 x 10,2 mm
  • Vægt: 136g
  • Netværk: LTE
  • Forbindelser: WiFi 802.11 b/g/n, Bluetooth 4.1, NFC, a-gps, Glonass, usb 2.0
LG G4c

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (3662 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?