Lille smart kamera fra Samsung

NX Mini SMART fra Samsung er et lille kamera med udskiftelig objektiv og spændende funktioner

Samsungs nye minikamera, NX Mini SMART, er samtidig deres letteste og tyndeste kamera med udskifteligt objektiv. Kameaet er beregnet til at være let, og ikke mindst hurtigt, at bruge. Det har været vigtigt for Samsung at kameraet er let at tage med, så du altid kan være sikker på at få billeder i høj kvalitet.

I tidens ånd har Samsung givet deres nye kamera en række egenskaber, som du normalt kun vil forvente at finde på en smartphone, ikke mindst en let måde at tage ‘selfies’ på. Der er kommet et “Flip up and Touch’-display, som kan vendes 180 grader, og det betyder, at du let kan tage billeder af dig selv – selfies. Har du lyst til mere avancerede selfies, så kan du også posere foran kameraet og tage en selfie ved at vinke til kameraet.

Skulle du have lyst til at tage gruppebilleder, så kan det ultratynde vidvinkelobjektiv sikre, at du kan tage gruppebilleder på så kort afstand, at du selv kan være en del af billedet.

Samsung NX Mini er udstyret med WiFi og NFC-teknologi, som lader dig dele billeder hurtigt og enkelt. Du kan koble NX Mini sammen med andre NFC-enheder, for eksempel andre telefoner og tablets, blot ved at lade enhederne røre hinanden. Du kan dernæst dele dine billeder via ’Mobile Link’, sende billeder til helt op til fire enheder via Group Share eller styre NX Mini via din smartphone.

Med hjælp fra NX-M Mount Adaptor (ED-MA4NXM) kan du anvende yderligere 15 forskellige objektiver til NX Mini. Disse objektiver sælges separat. Samsung NX Mini Smart kamera fås i danske butikker fra april. Den vejledende udslagspris for NX-M 9-27-mm er på 3.799 kr. og for NX-M 9-mm 2.999 kr.

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (3655 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.