Loewe Reference er et nyt high-end smart-tv, hvor der er kælet for detaljerne og kvaliteten

Tyndt kabinet, højkvalitets fremadrettet stereo-lyd og intelligent højttalerkonstruktion er blot nogle af de spændende detaljer i det nye tv fra Loewe

loewe reference

Der er mange spændende detaljer i Loewe Reference smart-tv, hvor der som vanligt er kælet for såvel design som lydsiden af tv’et. På trods af et meget tyndt kabinet har Loewe alligevel formået at indbytte et højkvalitets, fremadrettet stereo-lydsystem med 2x 60 Watt musikeffekt, som er understøttet af Loewe Bass-refleksprincippet. Denne intelligente højttalerkonstruktion skaber en speciel dynamisk lyd som normalt kun kan opnås med en ekstern soundbar.

Skærmen er af Ultra HD-typen og er udstyret med såvel HDMI 2.0, HDCP 2.2 som HEVC, og har en superskalerings-teknologi der giver en forbedret oplevelse ved Full HD-billeder. Samtidig har Loewe Reference en integreret 3D-teknologi, der dog kræver specielle 3D-briller som skal købes separat.

Loewe Reference er udstyret med flere spændende funktioner så som picture-in-picture, så du kan se på en kanal, og stadig følge med på en anden, og – du kan endda optage på en tredje kanal på den indbyggede harddiskoptager.

Skulle du ikke være hjemme når du har brug for at få startet optageren, så kan du klare det med Loewe Mobile Recording, hvor du kan programmere optagelserne via en smartphone og app’en Loewe Smart Assist. Det kræver naturligvis at tv’et er sluttet til internettet, men det er jo hele ideen med et smart-tv.

Der er mange flere spændende funktioner i tv’et, og du kan læse dem alle på www.loewe.dk

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (3655 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?