Logitech vil genopfinde sig selv

Logitech er et kendt brand med et forudsigeligt design og normalt høj kvalitet i produkterne. Men Logitech har været i gang med at genopfinde sig selv side 2013, hvor design skulle komme i højsædet, hvad det betyder for kvaliteten vides endnu ikke

logitech

I mange år har vi kendt Logitech som leverandør af mus, tastaturer, højttalere, tilbehør til tablets, spillekontrollere, webcams, headset og lignende produkter. Logitech har altid leveret gode produkter i høj kvalitet, men har alligevel oplevet en global tilbage gang.

Det er muligvis den tilbagegang der siden 2013 har fået Logitech til at arbejde med at genopfinde sig selv og deres brand, hvor design skal være det fremtrædende træk for produkterne.

Vi har allerede set det i de nyeste produkter fra Logitech, ikke mindst i deres Bluetooth Multi-Device Keyboard k480 som vi testede sidste år.

Logitech selv skriver at har arbejdet på at genopfinde virksomheden og ændre i kultur og produktinnovation, samt at de seneste produkter er en eksternt udtryk for disse forandringer.

Samtidig har Logitech også indført et nyt navn, Logi, som udvalgte produkter i eksisterende kategorier vil få påklistret.

Logitechs nye chefdesigner, Alastair Curtis skriver i en pressemeddelelse:

”Logitech har gennemgået enorme ændringer, så vi har skabt en identitet, der udtrykke hvem vi er i da, og hvem vi vil være fremover. En virksomhedsændring i dette omfang bør komme med en tilsvarende, fremtrædende ændring af brandet.”

På YouTube findes der en video der skal vise lidt om den nye branding, du kan se videoen herunder, men her på redaktionen kan vi ikke lade være med at undre os. Såvel pressemeddelelse som videoen er utrolig vag omkring, hvad der kommer til at ske – så vi vil vente spændt på at se om Logitech vil drosle ned på kvaliteten til fordel for design, eller hvad fremtiden kommer til at byde for Logitechs produkter.

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (2535 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hvis du ikke allerede får vores nyhedsbrev, har du her muligheden for at tilmelde dig.

Vi udsender 1 gang om ugen, så vi kommer ikke til at spamme din mailboks.

Vi holder dine data private, og deler dem ikke med tredjepart