LTE Smartphone med masser af hestekræfter

MEDION sender nu deres nyeste smartphone, LIFE X5004 på gaden. En prisbillig smartphone med masser af hestekræfter, der understøtter fuld HD, dua-SIM-kort og LTE

MEDION LIFE X5004

Så er der godt nyt til folk, der gerne vil have en smartphone, der har masser af hestekræfter, der understøtter de nyeste teknologier, og som ikke koster en formue.

MEDION LIFE X5004 kommer til salg i Aldi-butikkerne på onsdag til en pris på kun 1.499 kroner.

Denne nye smartphone har fået masser af ny teknologi med sig, blandt andet understøtter den den nye LTE-standard, hvilket potentielt giver en lynhurtig netsurf.

Den er udstyret med en 5″ skærm, der har en fuld-hd-opløsning på 1.920 x 1.080, fremstillet i Corning Gorilla Glass og baseret på IPS-teknologien.

Processoren har en 1,5 GHz Qualcomm Snapdragon 65 octa-core processor, et 13MP kamera med blitz, autofokus og et digitalt zoom. Selfie-kameraet er på 5MP og kan også bruges til video-chat.

Noget af det spændende ved denne smartphone er, at den understøtter to SIM-kort, 1x micro-SIM og 1x nano-SIM, så du har mulighed for at bruge to forskellige telefonnumre på samme tid. Begge kortpladser kan også bruges til microSD/microSDHC, så lagerpladsen på 16GB kan øges med op til 128GB.

LIFE X5004 har et Li-ion-batteri på 2.600 mAh, hvilket skulle sikre, at den har strøm nok til en dags forbrug og så lidt mere.

Læs også:

Nokia 1 kommer i forretningerne i dag Nokia har sendt en lang række mobiler på markedet i år, og tidligere på året, under Mobile World Congress, blev Nokia 1 lanceret – den mindste og bill...
Discount-smartphone imponerer Huaweis brand, Honor, blev introduceret for at tage kampen op mod smartphones som OnePlus. Her sigter producenterne på at levere en smartphone spækket...

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (1789 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992. Han startede som redaktør på det nu hedengangne it-blad, PC World, og arbejdede efterfølgende som redaktør på ugebladet Ingeniøren. Derefter gik turen til Aller, hvor han arbejdede som it-redaktør på blade som Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test.
Kommentar til artiklen?