
Western Digital ser tydeligvis lyset – folk er ikke længere så begejstrede over at få en ekstern harddisk til deres computer, og hvem kan dadle dem. Næsten alt bliver jo smidt op i skyen alligevel. Nok derfor har de nu sendt deres nye My Passport Ultra og My Passport for Mac på gaden i meget prangende farver.
My Passport Ultra kommer således i fire farver. Sort, brillianthvid, kirsebærrød og nobel blå, og så har den fået tilhørende Grip Packs og usb-kabler som ligeledes har gang i farverne.
De nye diske kommer i kapaciteterne 3TB, 2TB, 1TB og 500GB, så der burde ikke mangle kapacitet. Derudover så kan den medfølgende backupsoftware, kryptere i 256-bit AES, og det krypteringen sker i hardware, er der et meget højt niveau af sikkerhed, og det skulle ikke påvirke skrivehastigheden på disken eller cpu-aktiviteten.
Skulle du være nysgerrig efter, hvilke farver Grip Pack kommer i, så kan du vælge mellem røgfarvet, skifergrå, vinrød, himmelblå og fuchsia).
De nye diske til mac, My Passport for Mac kommer i størrelserne 3TB, 2TB og 1TB og har samme kryptering indbygget som pc-versionerne.
My Passport Ultra og My Passport for Mac mobile diske er allerede tilgængelige i WD-butikken wdstore.com og hos udvalgte forhandlere. WD Grip Pack-tilbehøret er tilgængeligt i løbet af juni.
Produkt | Pris |
---|---|
WD Grip Pack 2TB | 99 kr |
WD Grip Pack 1TB | 99 kr. |
My Passport® Ultra 500GB | 549 kr. |
My Passport® Ultra 1TB | 699 kr. |
My Passport® Ultra 2TB | 999 kr. |
My Passport® for Mac 1TB | 699 kr. |
My Passport® for Mac 2TB | 999 kr. |
My Passport® Ultra 3TB | 1.999 kr. |
My Passport® for Mac 3TB | 1.999 kr. |