Masser af nye funktioner til din Fitbit

Nu bliver det muligt at koble flere fitness-trackere til din mobil, ligesom det bliver lettere at overvåge dine aktiveter og kost

Fitbit Charge HR

Vi er nogle, der sværger til vores Fitbit, men der er da altid en ønskeliste over funktioner, vi gerne så i vores Fitbit. Det lader til, at Fitbit har lyttet, for nu har de indført en række nye smarte funktioner, der skal gøre det endnu lettere at holde styr på et aktivt liv.

Der er blandt andet kommet support af flere enheder og en forbedret logning af kost for Fitbits brugere.

“Fitbit udvider antallet af landespecifikke maddatabaser i Europa, og resten af verden, hvilket gør det endnu lettere for vores brugere at tracke deres kost” siger Gareth Jones, VP og General Manager, Fitbit EMEA og fortsætter:

“De landespecifikke fødevaredatabaser er en af de mest efterspurgte features og giver en bedre og mere skræddersyet oplevelse for brugerne. Det bliver derfor nu endnu nemmere for brugerne at nå deres mål indenfor sundhed og fitness.”

Flere måder at spore din dag

Med sine prisbelønnede fitness-trackere og gennemtestede app, fortsætter Fitbit med at skabe produkter og funktioner, som motiverer folk til at forbedre deres hverdag – uanset om det er at komme en ekstra gang i fitness centret, gøre sine ærinder på en mere aktiv måde eller gå i seng en time tidligere, så man sikrer sig en god nats søvn. Med de nye automatiserede funktioner bliver al arbejdet taget ud af brugernes hænder, så de bare skal fokusere på at opfylde deres mål.

iOS, Android og Windows-brugere kan nu alle anvende stregkode-scanning og dermed nemt følge med i, hvad de spiser i løbet af dagen med et enkelt klik på kameraet. En ekstra bonus for Windows-brugere er, at kost-tracking endda kan gøres via Cortana.

Den nye kostlog vil være tilgængelig i marts for Fitbits brugere i Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien og Storbritannien, samt i Australien, Canada, Kina, Korea og Mexico.

Flere trackers på én konto

Senere i denne måned vil brugere være i stand til at linke flere Fitbit enheder til en enkelt konto, så du aldrig behøver gå glip af et eneste skridt. Uanset om du gennemfører en opslidende maraton med Fitbit Surge eller løber ærinder med Fitbit Flex.

Udvidede funktioner til Fitbit Charge HR: Den avancerede teknologi i Fitbit Charge HR er blevet endnu bedre. Du kan nu få træningsresumeer direkte på displayet.

“Fitbit har altid været på forkant med innovation, og vi udvikler hele tiden vores produkter for at gøre dem endnu smartere, mere effektive og mere motiverende,” siger Tim Roberts, VP for Interactive, Fitbit og fortsætter:

“Med introduktionen af nye funktioner som support af synkronisering fra flere enheder, fortsætter vi med at give brugerne en mere problemfri og engagerende oplevelse, hvor teknologien bliver en naturlig, men uundværlig del af hverdagen.”

Læs også:

Fitbit klar med en ny fitness-tracker – denne gang... Den nye tracker, Fitbit Alta, er designet som en armbånd i satin finish med en ramme i rustfrit stål, og der er udviklet en række udskiftelige armbånd...
Moov Now – guide til din træning Den helt nye aktivitets-tracker, Moov Now, er ikke bare en anden version af den velkendte Fitbit. Moov Now har en anden tilgang til aktivitetsovervågn...

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (1944 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?