Microsoft annoncerer Forza 6 til Xbox One

Fords performancebiler kommer til at spille en hovedrolle i Forza Motorsport 6, der byder på eksklusive køreoplevelser

Microsoft og Ford afslører i en pressemeddelelse et omfattende samarbejde omkring Forza Motorsport 6. Annonceringen kommer under North American International Auto Show i Detroit, hvor begge firmaer fortæller om planerne for den kommende bilspilssimulation.

I Forza 6 kommer vi blandt andet til at opleve Ford-biler som F-150 Raptor, Shelby GT350 Mustang og den spritnye Ford GT, der først ser dagens lys i slutningen af næste år.

Som det kan ses på spilæsken, vil Forza 6 være lidt af en showcase for Ford GT, da spillet vil demonstrere, hvordan bilens nye teknologi og materiale, tjener bilisten, såsom aerodynamisk design, passagerkubel af letvægtskulfiber, næste generations EcoBoost motor og 600 hestekræfter.

Forza 6, der udkommer eksklusivt til Xbox One, har endnu ikke fået en udgivelsesdato, men nærmere detaljer vil blive afsløret under E3 til juni. Vi spekulerer i, om spillet udkommer samtidig med Ford GT, da der er en co-branding værdi for både Ford og Microsoft i en fælles udgivelsesdato.

Forza 6 til Xbox