Miniature lydkort fra Creative

Creatives nyeste gamingserie Sound BlasterX udvides nu med et nyt medlem: Sound BlasterX G1 - et USB-lydkort, der lover ægte 7.1 surround sound lyd i HD-kvalitet

Creative

Det nye lydkort fra Creative Sound BlasterX G1 er udviklet til seriøse gamere på farten. Det giver mulighed for nemt – og til en overkommelig pris – at opgradere lyden på computeren, så man kan nyde lyd af høj kvalitet, uanset om man gamer hjemme i stuen, til en turnering eller på farten.

USB-lydkortet er ikke meget større end en tommelfinger og understøtter 7.1-kanals lyd på computeren, som sikrer realistiske lydeffekter i spillet med nærmest perfekt nøjagtighed og positionering.

Sound BlasterX G1 er kompatibelt med analoge headsets og in- ear-modeller, og lydkortets hovedtelefon-forstærker understøtter lydafspilning i høj opløsning på op til 24- bit/96kHz på alle 7.1 kanaler.

Skræddersy lydprofilen til dine yndlingsspil

Til Sound BlasterX G1 medfølger softwaren BlasterX Acoustic Engine Pro til PC, der gør det muligt for lydkræsne gamere at optimere lydprofilerne og skræddersy lyden til deres foretrukne spilgenre.

G1 er særligt udviklet med gameres behov for øje. Med hele 17 forudindstillede lydprofiler til spil er der rig mulighed for med intens surround sound at præcisere spillets lyd, booste bassen og forbedre klarheden.

Sound BlasterX G1

Lydkortet er også udstyret med såkaldt Scout Mode-teknologi, der forstærker forsigtige lyde som eksempelvis fodtrin, så du kan høre fjenden, før fjenden hører dig. Ud over softwareforbedringer kan brugere også programmere lydsignaturen på hardware-niveau til såkaldt X-Plus Signature, som på intelligent vis minimerer distraktioner og fremhæver de essentielle detaljer, der kan gøre en afgørende forskel i spillet. Parrer man G1 med Creatives populære Sound BlasterX H5-

headset, er man altid sikret den samme lydsignatur, uanset hvor en turnering finder sted – uden at man behøver bekymre sig om softwareinstalleringer.

Sound BlasterX G1, der fungerer med PC, Mac® og PlayStation® 4, giver på nemmeste plug-and- play-vis en væsentlig opgradering af den ofte kedelige lydkvalitet, som de indbyggede lydkort i diverse bundkort og konsoller kan præstere. Med Sound BlasterX G1 lover Creative virkelighedstro 3D surround sound, hvad enten man spiller eller ser film på sin computer – og uanset hvor man befinder sig.

Specifikationer for Sound BlasterX G1:

  • Ægte 7.1 HD surround sound
    Sound BlasterX G1 understøtter 7.1-kanals lyd på computeren, så man opnår realistiske lydeffekter i spillet med nærmest perfekt nøjagtighed og positionering.
  • BlasterX Acoustic Engine Pro Application til PC
    PC-softwaren BlasterX Acoustic Engine Pro tilbyder et hidtil uset niveau for, hvordan man kan skræddersy sine lydprofiler og sikre den bedste lydrealisme. Det øger klarheden, udvider følelsen af virtuel ”rumfornemmelse” og booster bassen, så man får fornøjelsen af lyd i biografkvalitet – hjemme i stuen. Hele 17 forskellige forudindstillede lydprofiler gør det muligt at forbedre de afgørende lyddetaljer inden for forskellige spilgenrer – herunder Counter-Strike®: Global Offensive, Call of Duty® Series, Dota® 2 mfl.
  • Scout Mode
    Aktiverer man det såkaldte Scout Mode via Acoustic Engine-softwaren, bliver det nemmere at høre, når fjenden nærmer sig fra afstand – og på den måde opnå en taktisk fordel.
  • X-Plus-signatur til Creatives Sound BlasterX H5-headset
    Benytter man lydkortet sammen med BlasterX-seriens populære H5-headset, kan man ved hjælp af en særlig X-plus konfigurations-app programmere lydkortet med skræddersyede lydsignaturer til forskellige konkurrenceprægede spil. De unikke indstillinger for lydsignaturer er forprogrammeret i lydkortet, så man ikke skal bekymre sig om softwareinstalleringer, når man er på farten eller ude til turneringer.
  • Afspilning og optagelse af lyd i høj opløsning
    USB-tilkoblingen understøtter lydafspilning i høj opløsning på op til 24-bit/96kHz og lydoptagelse på op til 24-bit/48 kHz, hvis lydkortet fx anvendes i forbindelse med podcasts eller videoopkald på PC eller MAC.
  • Hovedtelefonforstærker med lav output-impedans på 2.2 ohm
    Sound BlasterX G1 fungerer med gaming headsets og følsomme in-ear-modeller fra 16Ω til 300Ω med fuldt detaljeret klarhed.
  • Creative ALchemy
    Creatives ALchemy-software sikrer surround sound lyd i legendariske gaming titler.
  • Overensstemmelsesstandarder: OpenAL, EAX ADVANCED HD 5.0

Pris og tilgængelighed

Creatives gamer-USB-lydkort Sound BlasterX G1 koster 399 kr. og kan købes i butikker og online på www.creative.com

About Lars Bennetzen 3825 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?