Næst efter Janteloven er Moores Lov nok den mest kendte ”lov”. Det er muligvis ikke alle, der vil kunne fortælle præcist, hvad den indeholder, men de fleste, der kender til computere og it, har hørt om den – og nu er den blevet 50 år, og dermed en voksen herre.På fødselsdagen afholdt Intel et internationalt pressemøde som Tech-Test deltog i, og her fortalte Intel både om loven, og ikke mindst om, hvordan den påvirker alt omkring sig.
Lidt om Moores Lov
Men lad os lige starte med at se på, hvad Moores lov rent faktisk indeholder. Oprindeligt forudså Gordon Moore, at antallet af transistorer på en chip ville fordobles hvert år i løbet af de næste 10 år. Det blev så ændret til en fordobling hvert andet år efter de føromtalte 10 år. Ofte bliver fordoblingsperioden omtalt som 18 måneder, hvilket efter alt sandsynlighed skyldes at Intel chefen David House på et tidspunkt forudså, at ydelsen på computerchips ville fordobles på 18 måneder.
Intel har nu i 50 år formået at leve op til Moores Lov, og det har blandt andet betydet, at chips i perioden har fået en ydelse der er 3.500 gange bedre, er blevet 9.000 gange mere strømeffektive, og koster 60.000 gange mindre.
Der er ingen tvivl om, at ambitionen om at leve op til Moores Lov har betydet, at vi i dag ser Intel chips i en meget bred vifte at både computere, wearables og gadgets og kan forvente at se dem i endnu flere produkter i fremtiden.
På pressemødet fortalte Intel, at de næste 10 år forventer de at de uden problemer kan leve op til Moores Lov, hvad der sker om 10 år må vi vente i spænding på. 10 år er den tidshorizont som Intels forskere kan forudse med stor sikkerhed.
Til sammenligning
Hvis udviklingen af transistorer på chips skulle gælde på biler, ville det for eksempel betyde, at en person ville kunne køre i en bil hele livet, på kun en enkelt tank benzin.
Hvis vi sammenligner med byggeri, så ville en amerikansk skyskraber kunne købes for mindre end prisen på en almindelig computer i dag. Og nu vi er ved byggeri – hvis en skyskraber voksede i højden i samme hastighed som Moores Lov, ville den i dag være 35 gange så høj som Mount Everest.
Endnu mere vildt er det at tænke på, at Apollo-programmet, der sendte de første folk til månen, kostede 25 milliarder dollars. Hvis priserne faldt i samme hastighed som Moores Lov, ville programmet i dag koste omkring det samme som et lille privatfly.
Det er også ret sjovt at tænke på, at hvis Moores Lov gjaldt for rumrejser, ville turen til Månen tage 1 minut i dag, hvor den i 1969 tog hele 3 dage.
Endelige – hvis en Intel-baseret Android baseret smartphone blev lavet med teknologien, der var tilgængelig i 1971, ville telefonens mikroprocessor alene være på størrelse med en parkeringsplads – ikke just lommeformat.
