Morbid i 2D
Et allertiders ultravoldeligt kampspil får et nyt kapitel, der byder på kreative måder, du kan "finish him!"
2D-kampspil er efterhånden sjældne i disse dage, hvor spilverdenen er tredimensionel, men Mortal Kombat-serien holder fast i sine 2D-rødder. Warner Bros. Interactive Entertainment har lige udgivet en YouTube-trailer, der demonstrer endnu en karakter fra Mortal Kombat X.
Nekromantikeren, Quan Chi, viser sine dæmoniske egenskaber i traileren, hvor du også får indblik, hvad gameplayet i MK X har at byde på. Du kan vælge mellem tre forskellige kampstile, der har sine unikke special moves – og som altid har du dine dødbringende tricks, du kan udføre, når der bliver brølet “finish him!”