Netgear klar med nye nas og spændende router

To nye ReadyNAS og en Nighthawk-router er de nye produkter fra Netgear, og de tekniske specifikationer lover godt

Nighthawk

De to nye nas hedder ReadyNAS 212 og ReadyNAS 214, og Netgear lover os at dse begge er markedets eneste forbrugermodeller, der kombinerer streaming og transcoding af 1080p-materiale i realtid, overførselshastigheder på op til 200 MB/s (læsehastighed) og 160 MB/s (skrivehastighed) samt aktiv virusscanning der, ifølge Netgear, næsten ingen indvirkning har på hastigheden.

RN212
RN 214

ReadyNAS 212

ReadyNAS 214

De understøtter begge Link Aggregation, hvilket betyder at de to Gigabit Ethernet lanporte kan tilsluttes én Link Aggregation-kompatibel router eller switch. Resultatet er at båndbredden fordobles i forhold til en enkelt gigabit-kabelforbindelse.

Uddrag af funktioner i NETGEAR ReadyNAS 212 og 214

  • Lynhurtig ARM Cortex A15 1,4-GHz quad-core processor og 2 GB RAM
  • Op til 12 TB (RN212) eller 24 TB (RN214) kapacitet
  • 1080p-streaming og -transcoding i realtid (MPEG4, H.264 m.fl.) til mobile enheder
  • Op til 200 MB/sek.* læsehastighed og 160 MB/sek.* skrivehastighed
  • Integreret virusscanning scanner alle filer stort set uden at reducere ydeevnen
  • To Gigabit Ethernet LAN-porte med Link Aggregation
  • Tre SuperSpeed USB 3.0-porte og én eSATA-port
  • Redundans ved konfiguration af harddiske i RAID
  • Automatisk backup, automatisk virusscanning og cloud-funktionalitet
  • Understøtter Time Machine-backup til Mac
  • Brugervenlige funktioner såsom fildeling med ét klik
  • Multimediestreaming via DLNA, iTunes og tredjepartsprogrammer såsom Plex
  • Gratis mobilapps til f.eks. backup af billeder og mobil adgang til personlig cloud

Pris og tilgængelighed

Begge nas er allerede på markedet, og prisen for ReadyNAS 212 er 2.990 kroner (uden harddiske) og ReadyNAS 214 har et prisskildt på 3.790 kroner (igen uden harddiske).

Super avanceret ac-router

Nighthawk X8 er Netgears mest avancerede router, og Netgear kalder den selv for verdens hurtigste WiFi-router til private.

Det fulde navn er Nighthawk X8 AC5300 Smarft WiFi Router, og ved at kombinere AC5300 WiFi-teknologien og tre frekvensbånd kan levere en kombineret hastighed på op til 5,3 Gbps.

Nighthawk X8 er udstyret med hele otte antenner, fire interne og fire eksterne, og det skulle øge både rækkevidde go hastighed, og så understøtter den, naturligvis, Mu-MIMO (multi-user, multiple-input, multiple-output) samt Quad-Stream på alle tre frekvensbånd.

Nighthawk

Men Netgear har endnu et trick oppe i ærmet. De kombinerer det nemlig med Beamforming+-teknologi, som giver en længere trådløs rækkevidde, hvilket rigtig mange private godt kunne bruge.

Som med de to nas vi omtalte lidt tidligere i artiklen, så understøtter Nighthawk også Link Aggregation, og derved er der så draget en direkte link mellem router og nas.

Uddrag af funktioner i NETGEAR Nighthawk X8

  • AC 5300 WiFi med tre frekvensbånd og op til 5,3 Gbps trådløs hastighed
  • Otte antenner – heraf fire aktive antenner, der øger hastigheden og rækkevidden
  • Beamforming+ øger WiFi-rækkevidden ved at fokusere signalet
  • 6 Gigabit Ethernet LAN-porte, hvoraf to understøtter Link Aggregation (port trunking)
  • SmartConnect inddeler WiFi-enheder i forskellige bånd for at optimere hastigheden
  • Dynamic QoS prioriterer netværkstrafikken efter applikationers og enheders behov
  • 2 USB 3.0-porte med NETGEAR ReadySHARE-understøttelse
  • 1 eSATA port til at tilslutte en ekstern harddisk
  • Mulighed for sikker adgang via VPN samt link til personlig FTP-server
  • Automatisk, trinvis backup til ekstern harddisk med NETGEAR ReadySHARE Vault
  • Brugervenlig konfiguration og kontrol af netværket med NETGEAR genie-appen
  • NETGEAR MyMedia giver direkte adgang og let afspilning af mediefiler på DLNA-kompatible enheder

Pris og tilgængelighed

Nighthawk dukker op på hylderne i Danmark i slutningen af november, og der bliver også der at vi kan forvente at få oplyst prisen.

About Lars Bennetzen 3824 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?