NFC og nyt design til Philips hovedtelefoner

Samtidig er der indbygget mikrofon til håndfri telefoni

Fidelio M2BT er en udvikling af sidste års model, Fidelio M1BT, som kombinerer Philips topserie med Bluetooth.

Headsettet er forsynet med Bluetooth 4.0, som via NFC gør det muligt at forbinde den med en masse andre enheder. Har din smartphone ikke NFC, kan den stadig parres via Bluetooth, og M2BT findes nemt via AAC til Apple eller aptX til Android.

Bøjlen er lavet i et vævet fibermateriale, som giver fleksibilitet, styrke og holdbarhed, og de skumgummiforede ørepuder gør hovedtelefonen behagelig at have på.

For at sikre dig lyd i høj kvalitet er Philips Fidelio M2BT forsynet med 40 mm neodymium-højttalere, der gør, at du får alle musikkens detaljer med. Støjen omkring dig holdes ude og den dynamiske bas styres, så du kan høre hvert taktslag og hvert instrument; akkurat som kunstneren havde tænkt sig.

Du kan styre lytningen via den højre ørepude: Skub op eller ned, hvis du vil ændre lydstyrken, pres én gang, hvis du vil spole et nummer frem eller to gange for at spole tilbage. I ørepuderne er der også indbygget to mikrofoner, så du kan foretage håndfri telefonopkald.

Philips Fidelio M2BTI har en vejledende pris på 1.999 kroner.

 

About Lars Bennetzen 3961 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.