
På en pressekonference i går annoncerede Nintendo, at den japanske mobilspiludvikler, DeNA, vil udvikle spil baseret på Nintendos univers til den mobile platform og PC.Dermed erkender Nintendo, at der er behov for at strække sig udover andre platforme end egne konsoller, som den japanske spilproducent ellers har låst sig fast på. Erkendelsen kommer i kølvandet på dårlige regnskabstal.
Nintendo og DeNa planlægger et nyt medlemskab, der skal give forbrugeren adgang til spillene på tværs af platformene. Det var her, at Nintendo topchef, Satoru Iwata nævnte Nintendos kommende konsol med det foreløbige navn, NX, der vil tilbyde et helt nyt koncept. Nintendo vil først til næste år komme med detaljer om NX, hvilket indikerer, at vi ikke skal forvente at se den nye konsol i handlen indenfor de næste par år.
Vi bør dog ikke tolke annonceringen af NX som et tegn på, at Nintendo har opgivet Wii U-konsollen, da det er normalt i konsolbranchen, at man efter udgivelsen af en ny konsol påbegynder udviklingen af den næste generation.
Tak til Eurogamer for nedenstående videoklip af annonceringen af NX.