Nostalgi på pc

Fremkalder mindet om Final Fantasy IV et smil på dine læber, er dette dagens gode nyhed til dig

Square Enix har netop udgivet en pc-version af Super Nintendo-spillet, Final Fantasy IV. Rollespillet var en milepæl tilbage i SNES-dagene, fordi det var første gang, at Final Fantasy-serien benyttede sig af Active Time Battle system. 

Pc-udgaven af Final Fantasy IV er baseret på Nintendo DS-genudgivelsen fra 2007, men udgaven er blevet optimeret til pc. Spillet har et nyt system til at udforske huler og afsløring af hemmeligheder, og du kan bruge et pc-gamepad til at styre spillet med.

Final Fantasy IV kan hentes på Steam til € 14,99.