Ny generation af snigmordere imponerer og irriterer

Assassin’s Creed er udkommet til de nye konsoller, hvilket giver dig et storslået eventyr, der imponerer med sit smukke ydre, men klør under huden

Assassin's Creed: Unity

Ubisoft har arbejdet mere end fire år på Assassin’s Creed: Unity – det er de stolte af. Spilproducenten har mange gode grunde til at være stolte af det første spil i Assassin’s Creed-serien, som er udviklet til den nye generation af konsoller og PC-hardware, men der er også gode grunde, faktisk en del, til at rynke på panden.

Showcase

Assassin’s Creed: Unity er et stort og flot spil, der placerer dig i slutningen af 1700-tallets Paris, hvor du er vidne til den franske revolution. Du spiller Arno Dorian, der som barn er vidne til mordet på sin far, hvilket er startskuddet til et større opgør mellem broderskabet af snigmordere og tempelridderne. Som voksen må Arno kæmpe på snigmordernes side for at hævne sin far, men han finder hurtigt ud af, at tempelriddernes dagsorden med vold, kaos og ustabilitet i Frankrigs gader dækker over en dybere hemmelighed, som den unge snigmorder må forhindre sammen med sine brødre og søstre.



I rollen som Arno oplever du, hvordan revolutionsstemningen spreder sig i gaderne i Versaille og Paris – hvordan krudttønden langsomt antændes. Ubisoft tager sig god tid til at kaste dig ind i revolutionen, hvor protester og brandtaler på gadehjørnerne udvikler sig til voldelige sammenstød og offentlige henrettelser. Som du avancerer i rankerne hos forsamlingen af snigmordere, bliver du mere instrumental i sikringen af Frankrigs nye styre, og en ung hærfører med kejserdrømme har brug for din hjælp.Om det er stemningen i gaderne eller på Napoleon Bonapartes kontor, forstår Ubisoft at skabe en stemning af utilfredshed, oprør og drømme om fremtiden. Og stemning er netop et af nøgleordene i Unity, hvor du fornemmer, hvordan franskmændene levede i 1700-tallet, hvordan historiske bygninger så ud dengang, og hvad der skete under revolutionen. Grafikken er så detaljeret og storslået, at du får malet ind i bevidstheden den verden, du er en del af i de spillende stunder; hvordan Paris’ slumkvarterer er i forfald, mens Notre Dame majestætisk skyder i vejret med så prangende detaljegrad, at det tangerer det fotorealistiske. Du oplever overfloden, den franske overklasse og aristokrati levede i, mens du bevæger dig gennem korridorerne fra det ene overdådige værelse til det andet. Ubisoft viser et glimt af, hvad den nye Xbox og PlayStation kan trække.

Samtidig byder lydbilledet også på en mere omfangsrig stemning qua maskinernes evne til at håndtere mere data – og dermed flere lydeffekter. Brølende fra de oprørte masser foran Palais De Justice, mens enkelte stemmer fra to mænd, der diskuterer om, hvilken side man tilhører kører lige ved siden af dig. Livet i miljøerne er blevet mere omfattende, og mens du bevæger dig gennem Paris’ tætpakkede gader, fornemmer du travlheden qua de mange, mange stemmer omkring dig.

Når spændingen stiger, eller du bliver fanget i en kampsituation, er det i takt med et tempofyldt klassisk soundtrack, der understøtter øjeblikkets intensitet og action. Samtidig har Unitys komponist forståelsen for, at de rolige stunder ikke behøver musik, fordi der er liv nok i omgivelserne.

Ubisofts bizarre fejl

Undervejs vil du opleve, hvor svært det til tider kan være ikke at tage sig til hovedet. Ubisoft har arbejdet i mere end fire år på Unity, hvilket er evident ud fra spillets størrelse, men der er væsentlige fejl, der først er morsomme, som senere bliver møghamrende irriterende – ikke mindst ødelæggende for spiloplevelsen.

For Unity er et spil, der kræver tid, tålmodighed og præcision – alle tre, vil du opleve, er store krav. Gameplayet er en god blanding mellem stealth og åben kamp. Du skal luske rundt i skyggen, men heller ikke være bange for den åbne konfrontation, når missionen kræver det.

Det gode ved gameplayet er graden af frihed til at veksle mellem sidemissionernes mange forskellige gøremål og hovedhistorien – begge bidrager til dybdegående udforskning af det revolutionsramte Paris. Unity er så stort, at du kan bruge flere dage på at tømme samtlige skattekister for indhold eller opdage gemte skatte, der låser nyt indhold op til dig. Samtidig er Unity også meget indelukket, og gameplayet mangler flere nye tiltag, der skaber større variation.

Vi har oplevet Unitys gameplay masser af gange før. Hvor du i Assassin’s Creed: Black Flag tilbragte megen tid på åbent hav, mens du navigerede krigsskibe og deltog i søslag, er du stort set begrænset til Paris i Unity. Du har muligheden for at rejse til Versaille, men vi savner de dage, hvor du kunne tage på rejse med din snigmorder mellem flere byer.

Endelig har Ubisoft begået den vederstyggelige brøler at sende Unity i handlen uden at have brugt tid på at fejlstøvsuge spillet. Du betaler prisen for et spil, der er smækfyldt med fejl, som i starten er til at grine over, men latteren ophører, når du gentagne gange oplever, hvordan Arno falder igennem gulvet, døre som pludselig flytter sig, eller kameravinklen som sidder fast i et hjørne, så du ikke kan se, hvad der foregår. Du kan også risikere at opleve graverende fejl som sidemissioner, der går i stå, hvormed du skal genstarte spillet og genspille missionen – nogle kan godt tage en time. Ubisoft ville have spillet i handlen inden jul, hvilket de har fået, men spillet er en stor omgang sjusk, og det kan verdens tredjestørste spilproducent ikke være bekendt! Det er som om, man ikke har respekt for sine kunder – og det trækker ned!Gameplayet handler om akrobatiske bevægelser, hvor Arno på bedste parkour-manér kravler på vægge og springer fra hustag til hestevogn. På denne måde kan Arno nemmere komme tættere på sine mål såvel som undslippe fjenden, når han kommer i undertal. Problemet er blot, at styringen i Unity er blevet en mere speget affære i forhold til tidligere, fordi du ikke længere kan nøjes med at holde én knap i bund, mens du løber for at springe over forhindringer såvel som klatre på ad væggene. Du skal bruge flere knapper til at bevæge dig, og det ødelægger flowet i gameplayet, fordi du ofte bliver stoppet af en forhindring, i det du ikke altid husker at trykke på den rigtige knap.

Når du skal bekæmpe dine fjender, kan du vælge mellem snigmord og direkte konfrontationer. Arno skal vælge sine kampe med omhu og timing, eftersom du næppe overlever et frontalt angreb på en højtstående tempelridder, da han er omgivet af livvagter. Brug tiden på at snigmyrde de patruljerende vagter en efter en, indtil dit mål er relativt ubeskyttet. Stealthelementet kræver tålmodighed som timing, da du bliver nødt til at studere den enkelte fjendes bevægmønster, dernæst studér omgivelserne for steder, du kan gemme dig, indtil du springer på vagten, der aner uråd.

Vælger du den direkte konfrontation med fjenderne, har du muligheden for både at dukke og parere, men kampene bliver hurtigt trivielle, da Arno ikke har så mange tricks oppe i ærmet. Så er det mere underholdende at snigmyrde fjenderne individuelt.

For hver person du nedlægger såvel som hver mission, du gennemfører, bliver du belønnet med loot eller erfaringspoint, du kan bruge til at købe udstyr eller opgradere Arno med. Som du avancerer i spillet, kan du låse enkelte nye tricks op, ligesom Arnos udseende kan ændres.

Broderskabet om snigmordet

Som du vandrer rundt i Paris’ gader, møder du nye mennesker, som har nye missioner til dig, der giver dig erfaringspoints, nyt udstyr og våben. Enkelte missioner foregår sammen med andre spillere – og mod andre spillere. Du har ikke en hovedmenu, hvorfra du kan vælge co-op missioner, men du kan vælge dem inde i spillet på bestemte steder. Når serveren har taget sin tid om at matche dig med andre snigmordere, kan I sammen drage på mission, hvor I enten skal nedlægge et bestemt mål, undersøge områder eller beskytte en vigtig person. Samarbejdet fungerer bedst, hvis I alle har headsets på og kan kommunikere sammen, hvilket de færreste har i dag, men det gør dog ikke missionerne umulige, så længe alle forstår, at I må løfte opgaven sammen.

Storslået spil, men…

Assassin’s Creed: Unity er hovedsageligt en showcase for, hvordan fremtidens computerspil kommer til at se ud. Grafikken og hele stemningen i spillet er, af mangel på et bedre ord, imponerende! Problemet er blot alle de mudrede fodspor, som den sjuskede snigmorder slæber henover marmorgulvets ellers blankpolerede overflade. Tekniske fejl, kompliceret styring, dårlige kameravinkler og på sigt trivielt gameplay gør Ubisofts stortitel til en yderst blandet oplevelse. Er du fan af serien, eller elsker du actionspil med blandingen af stealth og action, kommer du ikke uden om Unity, men gør i det mindste dig selv den tjeneste og vent et par uger, før du køber spillet. Så har Ubisoft forhåbentlig udgivet patches nok til at fixe de mange problemer.

Produktinformation

Titel: Assassin’s Creed: Unity
Platform: Xbox One, PlayStation 4 & PC
Genre: Actionspil
Antal spillere: 1-18
Udvikler: Ubisoft
Udgiver: Ubisoft
Set til pris: Kr. 399
Mere information her

Bedømmelse

Samlet vurdering 65%

En ny generation af konsoller betyder en ny generation af Assassin’s Creed. Selv om Unity er større, flottere og mere stemningsfuldt end tidligere spil i serien, er det også en rodebutik af tekniske fejl og mangler. Samtidig skuffer Unity, fordi det ikke bringer meget nyt med ind i den nye generation – vi har stort set oplevet det hele før. Unity bærer præg af at have for megen fokus på grafik, mens fejlstøvsugeren aldrig kom ud af kosteskabet, fordi spillet skulle ud inden jul – og det er mangel på respekt for seriens mange fans og købere.

Del artiklen på