Ny kompakt NAS fra Synology

Den nye DiskStation DS115 fra Synology er rettet mod hjemmet, det lille kontor og andre, der gerne vil drage fordel af centraliseret datalagring uden det skal være besværligt

Synology DS115

DS115 er en ny spændende NAS fra Synology, der længe har været blandt de førende, når det kommer til netværksopkoblede lagringsenheder.

Den er tænkt til at være en NAS-server til hjemmet eller det lille kontor, og centraliserer datalagring, fildeling, let cloud-synkronisering, multimediestreaming, overvågning i hjemmet og meget mere.

DS115 er blevet opgraderet med en dual-core processor, og leverer forbedret computerkraft og filoverføringshastigheder på mere end 111 MB/sek. læsning og 104 MB/sek. skrivning — hvilket giver brugere en forbedring på 36 % med hensyn til læsehastigheder sammenlignet med sin forgænger. Den indbyggede floating-point enhed gør det hurtigere at generere mini-layouts af billeder. DS115 er udstyret med en USB 3.0 port og kan tilsluttes eksterne harddiske og en række andre enheder. DS115 er også designet med henblik på energieffektivitet og bruger kun 5,44W, når den er i standby-tilstand, 10,21W når der arbejdes på den.

DS115 kører på DiskStation Manager (DSM) 5.1, Synologys styresystem, der giver et væld af applikationer for bedre produktivitet i forbindelse med arbejde, og tilbyder et helt nyt niveau af underholdning i hjemmet. DSM 5.1 gør det nemt at synkronisere filer på tværs af forskellige enheder og cloud-lagrings-tjenester, streame multimedier til tv’er med DLNA®, AirPlay® og Chromecast™, samt sætte et overvågningssystem til hjemmet op eller oprette digitale notesbøger med Note Station pakken

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (2498 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hvis du ikke allerede får vores nyhedsbrev, har du her muligheden for at tilmelde dig.

Vi udsender 1 gang om ugen, så vi kommer ikke til at spamme din mailboks.

Vi holder dine data private, og deler dem ikke med tredjepart