Ny Lumia smartphone fra Microsoft

Microsoft har netop lanceret deres nyeste Lumia 650, som har fået en lækkert design og et godt kamera, og selv prisen er meget attraktiv

lumia

Det varer ikke så længe inden vi kan købe den nye Lumia 650 i de danske butikker, og den har fået et markant løft i forhold til de tidligere modeller. Den er både tynd og let, og designet i børstet aluminium gør den båe stilsikker og tidsløs.

Den vejer ikke mere end 122 gram og er kun 6,8 mm tyk. Det gør den også til den tyndeste smartphone vi har set fra Microsofts hånd til dato, og den har også mulighed for at blive tilpasset brugeren, blandt andet ved et udskifteligt bagcover.

Kameraet, eller rettere kameraerne, har også fået en opgradering. Nu er Lumia 650 udstyret med et 5 megapixel vidvinkelkamera på forsiden og et avanceret 8 megapixelkamera på bagsiden.

Mobilen er udstyret med 16GB indbygget hukommelse som via et SD-kort kan udvides med op til 200GB.

Mobilen er, naturligvis, født med Windows 10, og alle de velkendte Office-programmer er allerede præinstalleret på mobilen.

Lumia 650 er rettet mod såvel den studerende som den profesionelle og den kan rammer de danske butikker i marts 2016. Prisen bliver på sølle 1.699 kroner. Til maj vil den også komme i en dual-simkort udgave.

Du kan læse mere om mobilerne på Microsoft Devices Blog og på produktsiden for Lumia 650.

About Lars Bennetzen 3952 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?