Ny mobil bluetooth højttaler i spændende design

Så er Ultimate Ears klar med endnu en trådløs højttaler. UE Roll er en vandtæt højttaler beregnet til at komme med dig overalt

UE Roll

Ultimate Ears, der er et selskab under Logitech, har lige sendt en helt ny højttaler på gaden. Det er deres UE Roll, som er en 360-graders højttaler, som levere en dyb bas.

Efter sigende skulle UE Roll både være vandtæt, snavsafvisende og lavet af materiale der gør at den kan modstå stød, at blive tabt og kastet med – se det må vi bare prøve når vi får fat i højttaleren.

UE Roll kommer med en app til iOS og Android, og via den kan du vågne op til din favoritmusik, tænde for højttaleren på afstand og koble højttaleren sammen med enhver anden Ultimate Ears højttaler.

Nye opdateringer kommer direkte via app’en til UE Roll, så når nye funktioner dukker op, bliver de automatisk sendt videre til UE Roll.

UE Roll er på gaden i Danmark i juni 2015, og får en pris på 1.099 kroner, og du kan læse mere om højttaleren på www.ultimateears.com.

Lidt specifkationer:

  • 360 graders lyd
  • Vandtæt
  • Letvægtsmateriale
  • Batterilevetid på 9 timer
  • Trådløs rækkevidde 20-25 meter
  • Karabinhage til fastkobling
  • Bluetooth Smart Wireless audio profile
  • Højde: 40 mm
  • Diameter 135 mm
  • Vægt: 340 gram
UE Roll
About Lars Bennetzen 4139 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?