Ny spændende prototype fra Plantronics

Wearable Concept 2 bliver vist frem på CES 2015 og demonstreret sammen med robotteknologi, sikkerhed og autentificering

Wearable concept 2

Plantronics fremviser på CES deres seneste wearable prototype fra PLT Labs: Wearable Concept 2 (WC2). Dette konceptprodukt bygger videre på sin forgænger, Wearable Concept 1, ved at tilføje flere nye muligheder for udviklere til at udforske og bruge det sammen med fremtidige applikationer. PLT Labs Wearable Concept-platformen blev skabt for at gøre Plantronics’ flagskibsteknologi anvendelig med nye applikationer.

Foruden alle de centrale muligheder i WC1 har WC2 også en ”always-on low power”-tilstand, der muliggør håndfri stemmestyring af interface med en række applikationer og enheder plus forbedret motion-tracking, som muliggør omfattende måling af produktets orientering i tre dimensioner. WC2 indeholder også en NXP A700x-mikrocontroller til sikkerhedsgodkendelse, som gør det muligt at bruge headsettet som en multi-faktor-autentificeringsenhed. Kombineret med et væld af sensordata som kompasretning, retnings- og accelerationsmåler og understøttelse af en lang række af SDK’er til mobile- og stationære platforme kan udviklere udforske og skabe anvendelige applikationer på tværs af en lang række industrier og brancher.

Wearable Concept 2 bliver i disse dage demonstreret på CES 2015 og illustrerer de mange nye muligheder, som den nye platform giver, så som disse:

  • Integration med KUBI, en teleprescence-robot fra Revolve Robotics. Sporingen af hovedbevægelser i WC2 muliggør håndfri multimediekommunikation på afstand som f.eks. telelægekonsultation, fjernundervisning og unified communication.
  • Stemmestyringsløsning til Lockitron, en pioner inden for kontekstuelt baserede nøglefri låsesystemer. Demonstrationen viser en sikker enhedsbaseret identitet, hvilket er med til at skabe en mere sikker og intuitiv oplevelse til styring af adgang til hjemmet og andre aflåste områder.

”Det glæder os at forbedre det arbejde, vi lavede til den originale WC1. WC2 tilføjer nye virksomhedsfokuserede muligheder til vores platform. Vores mål er at identificere og bygge løsninger med vores partnere og udviklere, der forbedrer arbejdspladsen ved at forene virksomhedens infrastruktur med vores wearable-teknologi,” siger Cary Bran, vicepræsident, New Ventures and Innovation, Plantronics. ”Vores demonstration med KUBI fra Revolve Robotics og Lockitron er gode eksempler på WC2-platformens store potentiale.”

About Lars Bennetzen 3961 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.