Ny spiller på helse-gadgetmarkedet

Du har sikkert ikke hørt om Oaxis, men de ønsker at få din opmærksomhed hvis du altså er en helse-entusiast

Oaxis

Oaxis har en række spændende produkter på hylderne, men de mest spændende og innovative er klart deres fitness/helse-serie af gadgets.

De er i fuld gang med at crowdfunde deres Wellnes Suite, der ikke kun indeholder det obligatoriske fitness-armbånd, men også en smart vandflaske (Vita) og en vægt (Glo)

Det mest spændende her er klart de to dimser, der ikke kan karakteriseres som kropsnære-teknologier (eller Wearables, red.). Deres Vita holder øje med dit hydreringsniveau og fortæller dig om dit vand er både koldt nok og sikkert at drikke.

Glo holder styr på alt lige fra din totale vægt til subtile små faktorer, som dit BMI og metaboliske hastighed.

Her på redaktionen håber vi, at produkterne får den nødvendige funding, det er altid rart at der sker noget spændende indenfor helse gadgets.

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (3662 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?