Ny støvsuger vil også registrere støv

Wilfa har lanceret en ny støvsuger, der automatisk registrerer støv og tilpasser sugestyrken

Innovac Sensor. Foto: Wilfa

Vi så det først med Dysons støvsugere, evnen til at detektere støv og tilpasse sugestyrken. Nu kommer Wilfa så med deres Innovac Sensor, en trådløs håndstøvsuger der har samme egenskaber.

Tankerne bag Innovac Sensor er, at den skal gøre det lettere at få en god støvsugning i hjemmet, og samtidig ikke være bange for at løbe tør for batteri – den skulle nemlig holde helt op til 60 minutter på en opladning.

Innovac Sensor. Foto: Wilfa

Wilfa skriver i pressemeddelelsen, at Innovac Sensor har flere smarte funktioner. Den registrerer støvet og tilpasser automatisk sugestyrken efter behov og mængden af støv. Det skulle sikre at der er strøm nok, og samtidig holde et fornuftigt støjniveau.

Innovac Sensor skulle ikke veje ret meget, men Wilfa skriver desværre ikke noget om vægten af den nye støvsuger. Herudover er den designet så den sender lyden væk fra den person der støvsuger. Det bringer støjen ned, for brugeren, men naturligvis ikke for resten af huset.

Wilfa skriver intet om, hvorvidt det er en poseløs støvsuger eller ej, men billeder tyder på at den – som Dyson – er poseløs.

Der er heller ikke nogle informationer om prisen.

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.