Nye funktioner til Fitbit Surge

Så er der godt nyt til alle, der bruger fitness-trackeren Fitbit Surge. I sidste uge udsendte Fitbit nemlig en opdatering, der giver nye spændende funktioner til trackeren – men den kan godt drille lidt

fitbit surge

Måske har du allerede opdaget, at der er en opdatering til din Fitbit Surge. I onsdags dukkede der i hvert fald et rødt udråbstegn op, når Fitbit Surge app’en blev tændt.

At opdatere Fitbit Surge burde være så let som at klikke på en knap, og hvis du bruger Fitbit app’en på en iOS-enhed, så er det lige præcist så let. Men hvis din Fitbit App ligger på en Android-smartphone, så er det ikke tilfældet. Det er da ikke lykkedes for os at opdatere via Android app’en. Der måtte vi en tur forbi vores computer, før det lykkedes.

Men med opdateringen på plads, er der kommet er par rigtig spændene funktioner til din Surge. Dels er der nu kommet ´clues´ på, hvilket er en funktion der kan hjælpe dig i din daglige træning. Den kan nemlig give dig et praj når du har nået en forudbestem tid eller afstands på løbeturen, løbebåndet eller på cykelturen. På den måde bliver det lettere at optimere din træning. En lille ting her – du kan kun indstille ´clues´på din iOS app eller online på din profil på Fitbit.com. Du kan, desværre, ikke aktivere funktionen på din Android-enhed.

Der er også kommet en timer og et stopur ned i enheden, så nu kan du tage tid eller træne et bestemt antal minutter og så en alarm, når den pågældende tid er nået.

Endelig lover Fitbit os, at GPS-batterilevetiden er blevet bedre, så du ikke pludselig risikerer at stå uden at kunne tracke din løbetur.

Her på redaktionen har vi allerede opdateret vores Fitbit, og skal lige bemærke, at det ikke gik uden sværdslag. Efter opdatering var vores tracker således frosset fast på urskiven og vi kunne ikke tilgå andre funktioner. Det krævede en genstart af uret inden vi kom tilbage til en fungerende enhed.

Det er også værd at bemærke, at baggrundslyset ofte tænder uden beviselig årsag, og det undrer os meget.

Men alt i alt er det en fin opdatering med mange spændende funktioner.

About Lars Bennetzen 3824 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?