Nye navigationsenheder fra TomTom
I tider hvor navigation software er flyttet til smartphones og tablets, lancerer TomTom nu to nye navigationsenheder, TomTom Go 51 og TomTom Go 61
De to nye navigationsenheer har begge Lifetime Verdenskort og Lifetime Fotofælder, så alle TomToms servicen gælder i hele enhedens levetid.
Skærmen er på størrelse med de traditionelle smartphones, hvor TomTom Go 51 har en 5” skærm og TomTom Go 61 har en skærm på 6”.
Ved at udstyre deres enheder med Lifetime Verdenskort, sikrer TomTom at ejerne af deres navigationsenheder, har opdaterede verdenskort uden ekstra omkostninger i hele enhedens levetid. Med Lifetime Fotofælder får brugeren oplysninger om fotofælders placering, ligeledes i hele enhedens levetid. Her er det dog værd at være opmærksom på, at denne funktion er ulovlig i visse dele af verden.
De to nye enheder har fuldt interaktive skærme, hvor man kan zoome, swipe, knibe og stryge, ligesom der medfølger en Click&Go-holder. Alle enhederne har en god brugerflade, simplificeret interaktion og 3D-kort.
På de nye enheder har TomTom lagt ”Kør Hjem” og ”Kør til Arbejde”-knapper direkte i hovedmenuen.
TomTom Go 51 koster 1.399 kroner og TomTom Go 61 koster 1.599 kroner.