Nye sikkerhedspakker fra Kaspersky Lab

Kaspersky Lab er nu klar med en række opgraderede sikkerhedsprodukter til hjemmet, uanset om du er til Mac, Windows eller Android

De nye produkter fra det russiske sikkerhedshus er Kaspersky Anti-Virus 2015, Kaspersky Internet Security 2015 og Kaspersky Internet Security – Multi Device 2015.

Alle produkterne findes til både Windows, OS X og Android, så den samme oplevelse kan opnås på tværs af alle platforme.

Android- og OS-enheder under angreb  

Ifølge Kaspersky Labs undersøgelse dukker der ca. 315.000 nye udgaver af ondsindet software op hver eneste dag. Dagene, hvor hackerne kun fokuserede på Windows, er for længst forbi, og intet operativsystem kan længere vide sig sikker – heller ikke Apples.

Efter opdagelsen af Flashback-botnet, der inkluderede mere end 700.000 computere, der kører på OS X, kan Apple ikke længere argumentere for, at deres økosystem er 100 pct. skudsikkert. Kaspersky Lab registrerer pt. næsten 20.000 nye angreb mod Android- og OS-enheder hver eneste måned.  

Udover at være meget fokuseret på Apples operativsystem, så er Kaspersky Labs sikkerhedsprodukter blevet opgraderet med en række nye nøglefunktioner. Blandt de de nye funktioner er Webcam Protection, som sikrer, at hackere ikke kan overvåge dig via dit webkamera, beskyttelse mod krypteret malware og features, der beskytter dig mod usikre netværksforbindelser.

De tre nye produkter fra Kaspersky har hver deres fokus eller målgruppe.

Kaspersky Anti-Virus 2015

Kaspersky Anti-Virus 2015 giver dig den basale sikkerhed, som du har brug for. Programmet beskytter mod ondsindet software, vurderer sikkerheden på hver eneste webside, du besøger, og identificerer ethvert mistænkeligt program. Kaspersky Anti-Virus 2015 beskytter dig også mod eventuelle sikkerhedshuller i de programmer, du bruger på din PC. Prisen ligger på 249 kroner.

Kaspersky Internet Security 2015

Kaspersky Internet Security 2015 giver dig beskyttelse af din pc mod alle typer af online-trusler. Udover anti-virus- og anti-phishing-beskyttelse, indeholder produktet også en række andre værktøjer og teknologier, der hjælper med at beskytte dit privatliv, dine personlige data og dine online-betalinger. Kaspersky Internet Security 2015 har desuden en udvidet forældrekontrol, der gør forældre i stand til at holde øje med deres børns aktiviteter på nettet. Prisen ligger på 499 kroner.

Kaspersky Internet Security – Multi-Device 2015

Med Kaspersky Internet Security – Multi-Device 2015 behøver du kun én sikkerhedsløsning til alle dine enheder. Med en og samme licens kan du sikre din computer, din tablet og din smartphone (kombinationen kan variere alt efter brugerens behov, og antallet af enheder er bestemt af den købte licens).  Prisen ligger på 499 kroner.

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (2843 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hvis du ikke allerede får vores nyhedsbrev, har du her muligheden for at tilmelde dig.

Vi udsender 1 gang om ugen, så vi kommer ikke til at spamme din mailboks.

Vi holder dine data private, og deler dem ikke med tredjepart