Nye støjreducerende lyttebøffer fra Bose

Lydeksperten Bose sender en ny version af Bose QuietComfort 25 Acoustic Noice Cancelling på gaden

QuietComfort 25

Bose kan det der med at producere headsets, der lyder fantastisk. Nu er QuietComfort 25 så sendt på gaden i to versioner – en til iPod, iPad og iPhone samt en ny version til Samsung Galaxy-smartphones/tablets og Android-enheder (hvorfor Bose adskiller Galaxy-mobilerne ud fra Android-enhederne ved vi ikke – men det er, hvad vi har fået oplyst).

Begge versioner har en indbygget mikrofon og fjernbetjening, der gør det nemmere at besvare opkald og betjene din musik.

Lyttebøfferne har fået mikrofoner både i og uden for ørekoppen, så de bedre kunne registrere og måle uønskede lyde. Målingerne sendes til en digital, elektronisk chip, som Bose har eneret på. Chippen beregner et mere præcist lige og modsat rettet støjreduktionssignal – på en brøkdel af et millisekund. Boses chip er så kraftfuld, at den reducerer elektronikkens støjområde, samtidig med at den leverer et niveau af stilhed, der er helt nyt for around-ear-hovedtelefoner. Forstyrrelser forsvinder straks, selv i de mest krævende miljøer.

QuietComfort 25 hovedtelefonerne leveres med et enkelt AAA-batteri, der giver op til 35 timers brug. Og hvis batteriet dør, spiller musikken videre. QuietComfort 25 hovedtelefonerne har fået nyt udseende og profil, der emmer af Bose® – autentisk, moderne og minimalistisk. Det mekaniske design, herunder materialer, vinkler, buelængder og hovedbøjlens radius, blev udviklet til at sidde tættere på hovedet. Hovedbøjlens design er patenteret, og den er polstret med et tekstil, der også bruges i luksusbiler. Ørepuderne er fremstillet af læder, og ørekopperne har bløde TPE-bumpere og støbt zinkdrejetap. QC25 hovedtelefonerne er bygget til at holde, de er komfortable og lette, men alligevel robuste. De kan foldes og passer i et lille etui.

Priser og tilgængelighed

Både QC® 25 hovedtelefonerne til Apple og den nye version til Samsung og Android kommer i to farvevarianter: Sort eller hvid, med blå detaljer. De kan købes nu på bose.dk til 2.499 DKK. Apple-versionen fås både på hjemmesiden og hos autoriserede Bose-forhandlere. Samsung- og Android-versionen vil være tilgængelig hos autoriserede Bose-forhandlere i begyndelsen af juni 2015.

About Lars Bennetzen 4202 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?