Nye topmodeller til Lenovos Yoga-serie

De to nye hybrid-laptops, Yoga 900 og Yoga 900 Home har masser af hestekræfter, er fleksible og gode til underholdning

Lenovo yoga

Yoga 900 er efterfølgeren til Yoga 3 Pro. Man får en tynd, let og kraftful (14,9 mm, 1,29kg) bærbar med Intels nyeste sjette generations Core i7-processor. Yoga 900 har en 13,3” IPS-skærm i QHD+-opløsning på 3200 x 1800 pixels, JBL® højttalere og Dolby Audio® Premium-lyd.

Den har også det unikke, fleksible hængseldesign af 800 stykker stål og aluminium, som er kendt fra forgængeren. I Yoga 900 er hængslet forbedret, så den endnu nemmere kan vendes og foldes og bruges i fire forskellige tilstande (laptop, stand, tent og tablet). Batteritiden på Yoga 900 er op til 50 procent længere end den forrige models.

yoga 900

Yoga Home 900 er den seneste udgave af Lenovos Horizon-computere. Yoga Home 900 er en ny 27” bærbar alt-i-en-computer, som udfordrer forestillingen om en stationær computer til hjemmet.

Den bærbare alt-i-en-computer kommer med Intels femte generations Core i7-processor, valgfri NVIDIA® GeForce® 940A-grafik, Windows 10 og op til tre timers batteritid. Derudover har den en forbedret AURA 3.0-brugerflade, touch-funktion og hundreder af nye applikationer til underholdning og læring for hele familien.

yoga home 900

Priser og tilgængelighed

  • Lenovo Yoga 900 kommer i tre farver: orange, platinsølv og champagneguld. Den er tilgængelig fra slutningen af oktober til en forventet udsalgspris fra 9.700 kroner inkl. moms.
  • Lenovo Yoga Home 900 er tilgængelig fra december til en forventet udsalgspris fra 11.200 kroner inkl.

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (3655 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?