Nyt Multiroom-system fra Panasonic

Det nye lydsystem giver dig mulighed for at afspille musik i flere rum ad gangen fra forskellige kilder - lyden er i ægte HiFi

Det er da hvad Panasonic lover med deres nye ALL-serie. Det er i virkeligheden to nye mulitiroom-systemer, SC-ALL8 og SC-ALL3 samt en Network Audio Connector, SH-ALL1C, der giver dig muligheden for at få musik i flere rum på en gang. Fra forskellige kilder og i ægte HiFi-lyd.

Det kan man naturligvis normalt klare ved at sætte tre forskellige systemer til at spille i hvert sit rum, men det er så heller ikke helt, hvad ALL-serien retter sig imod. Serien omfatter en ny smart medieplatform, Allplay, hvor musikken kan streames til flere rum fra en række digitale kilder. De nye modeller inkluderer to trådløse multiroom-systemer, SC-ALL8 og SC-ALL3, samt en Network Audio Connector, SH-ALL1C.

Panasonics nye multiroom-systemer med Allplay gør det nemt at installere et multiroom set up baseret på dit eksisterende WiFi-netværk. Fra din smartphone eller tablet (iOS eller Android) kan du med en abonnementstjeneste til musik eller internetradio afspille din yndlingsmusik trådløst i husets mange rum. 

De nye ALL-produkter er også kompatible med Spotify Connect, så du kan streame musikken fra Spotify. Systemerne tilbyder to forskellige funktioner til afspilning af musik. Enten kan du spille den samme musik i flere rum ad gangen, eller du kan streame forskellig musik til de forskellige højttalere i hjemmet.

About Lars Bennetzen 4202 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.