Office 2016 endelig klar til Mac

Den nye version af Office til Mac har fået et markant designmæssigt løft og er spækket med nye funktioner. Office 2016 til Mac er dermed kommet meget tæt på pc-versionen, både i udseende og funktionalitet

Office 365 mac

Den nye version af kontorpakken indeholder programmerne Word, Excel, PowerPoint, Outlook og OneNote og er naturligvis integreret med Onedrive, så du altid har adgang til dine dokumenter uanset på hvilken platform du måtte arbejde på, smartphone eller tablet.

Hvis du allerede bruger Office på din pc eller iPad, så vil du hurtigt føle dig hjemme i den nye Mac-version. Du får nemlig her mulighed for at arbejde præcis, som du er vandt til med båndet i toppen af skærmen og de kendte opgavepaneler. Og heldigvis har Microsoft valgt at formaterne nu er ens på alle platforme, så du skal ikke huske på at gemme dokumenter i et bestemt format.

Samtidig så understøtter den nye version af Office fuldskærmsvisning og Multi-Touch-betjening, og jep – der er understøttelse af Retina-display.

Der er kommet fokus på samarbejdsmulighederne i den nye Office til Mac, og så er der kommet en række nye funktioner til programmerne. Excel har således – endelig fristes vi til at sige – fået nye Pivotværktøjer, som hjælper dig med at sortere og få overblik over større datamængder.

Der er kommet fokus på samarbejdsmulighederne i den nye Office til Mac, og så er der kommet en række nye funktioner til programmerne. Excel har således – endelig fristes vi til at sige – fået nye Pivotværktøjer, som hjælper dig med at sortere og få overblik over større datamængder.

Outlook er et af de programmer, hvor der virkelig er sket meget. Ikke alene er der nu kommet en klient der faktisk ligner Outlook og som også virker som sådan. Den understøtter nu også ’push’-funktionen, så din indbakke altid er opdateret.

Office 2016 mac

Samtalevisning er også blevet brugbar, og måden emails bliver præsenteret på, hvor den første sætning i mailen er synlig under emnefeltet, er også med til at gøre programmet endnu mere brugbart end før.

Endelig er der OneNote til Mac, en online notesbog, hvori du kan notere ideer og påmindelser. Du kan dele dine notesbøger med folk du arbejder sammen med, eller som har brug for at se dine noter eller andre informationer.

Office 365-brugere kan allerede hente Office 2016 til Mac i dag via deres onlineportal. Det kræver et abonnement på Office 365 Home, Office 365 Personal eller Office 365 ProPlus.

Studerende kan med stor sandsynlighed få Office 2016 til Mac via deres skole eller uddannelsesinstitution, eller den kan købes med studenterrabat.

Hvis du vil købe Office 2016 på den vanlige måde, altså som en engangsinstallation, så må du vente til september før den kommer på markedet ad den vej.

Office 2016
About Lars Bennetzen 4139 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?