Optag tv med usb-harddisk

En ny ekstern harddisk fra Verbatim er ikke alene en pæn ekstern harddisk, den er også en selvstændig usb-harddisk optager

verbatim store n go

Verbatim er velkendte, når det kommer til eksterne lagringsmedier, og deres Store ’n’ Go-serie er kendt for at levere gode og stabile medier. Den nye Store ’n’ Go SuperSpeed er dog blevet en anelse mere end blot en ekstern harddisk.

Den har nemlig funktionen USB Rec&Play, der gør at drevet kan fungere som en optager af dine tv-udsendelser. Det eneste, det kræver er, at dit tv understøtter usb-forbindelser. Derved får du mulighed for at optage, afspille og pause live-tv-udsendelser. Det er dog ikke alle tv, der understøtter USB Rec&Play, så det skal naturligvis lige tjekkes, inden du indkøber den eksterne harddisk til netop det formål.

Derudover er harddisken oplagt til at bruge som backup-medie, noget der er brug for. For undersøgelser viser, at mindst 20% af hjemmebrugerne aldrig laver backup af deres computere, og over 33% aldrig laver backup af deres mobile enheder.

Store ’n’ Go SuperSpeed kommer i størrelserne 500GB, 1TB og 2TB i farverne sort, sølv, rød, blå eller hvid og den vejer kun omkring 140g.

Drevet kommer med Nero backup-software, som kan bruges til en fuld systembackup og genskabelse af samme, eller blot lave løbende backup af filer med eller uden kryptering og kodeord.

Verbatim store n go

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (3661 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?