Personlig træningsguide til Fitbit

Fitbit udvider sin linje af produkter med nye personlige og motiverende muligheder fra fitness appen FitStar

Fitbit har lige indgået en aftale om at købe FitStar, der hører til blandt de største og mest populære apps og platforme når det kommer til personlig video-baseret træningsguides på mobile enheder.

Så nu kan alle os, der render rundt med et Fitbit-produkt på armen, få mulighed for at holde øje med vores aktiviteter (som vi hele tiden har kunnet), og derefter få skræddersyet et træningsprogram, designet specielt til os, og efter sigende med input fra folk tom NFL-legenden Tony Gonzalez og yogaeksperten Tara Stiles.

“FitStar har skabt nogle af de mest populære og højest ratede fitness apps i verden med en mission meget lig vores, og med stor succes” siger James Park, CEO og medstifter af Fitbit.

“Tilføjelsen af ​​FitStar til Fitbit-familien vil give os mulighed for at tilbyde en brugerdefineret oplevelse baseret på personlige tracking af data og hjælpe os til at nå vores kontante mål om at levere forbedrede tjenester og coaching,” fortsætter han.

Det eneste, du lige skal være opmærksom på, er, at det lader til at FitStar-app’en kun findes til iOS – her på redaktionen har vi ikke kunne finde den til vores trofaste Android-baserede smartphone.

About Lars Bennetzen 3823 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?