Philips klar med 5K skærm

Den nye skærm fra Philips har UltraClear opløsning og professionelle farver

philips

MD, der står bag Philips-skærme, lancerer en ny skærm med UltraClear 5K opløsning – den første 5K skærm i line-up’et. Med 14,7 millioner pixel (5.120 x 2.880), kommer Philips 275P4VYKEB skærm med 5K opløsning med fire gange så mange pixels som Quad HD, og ​​over 50% mere end Ultra HD, og leverer en ultra fin klarhed og skarphed, der vil overraske og glæde selv de mest erfarne grafiske fagfolk.

Den nye 27-tommer skærm er også udstyret med PerfectKolor Technology, hvilket giver 99% Adobe RGB understøttelse, 100% sRGB farverum og en milliard farver.

Ultra skarp, ultra klar, ultra professionel

Den nyeste 5K-opløsning tilbyder et yderligere skærmområde på 1.000 vandrette og 700 lodrette pixels sammenlignet med en 4K monitor, som giver ekstra plads og hjælper travle brugere med at arbejde mere produktivt og effektivt.

Det giver nemlig plads til et ekstra CAD-værktøjsvindue, for eksempel til at sammenligne en serie af billeder eller professionel grafik, eller blot for at holde et ekstra mailvindue åbent. Det gør også en ekstra skærm overflødig for mange opgaver, hvilket bidrager til at øge effektiviteten samt gør, at brugerne kan holde øjnene på én skærm ad gangen.

Med en avanceret PLS teknologi er skærmen også udstyret med en ekstra bred betragtningsvinkel på 178 grader, hvilket sikrer en præcision af alle visninger med knivskarpe visuals fra næsten enhver vinkel.

PerfectKolor for præcise resultater

Fagfolk der vælger en skærm med super fin opløsning vil sandsynligvis også stille lige så høje krav til farvenøjagtigheden. Uensartet farve er simpelthen ikke en mulighed. Med PerfectKolor giver den nye 5K-skærm en standardindstillet farve med 99% Adobe RBG og 100% sRGB ensartethed – så brugerne kan være helt sikre på, at hver eneste farve lever helt præcist op til kravene. Men farverne er ikke kun nøjagtige; de er også jævne og rige. Med 10-bit farvesupport giver den nye skærm en rig farvedybde og kan gengive mere end en milliard forskellige farver – flere end øjet nogensinde vil kunne skelne. Takket være 12-bit intern behandling bliver alle farver genskabt jævnt og naturligt, uden gradueringer eller andre gener.

Designet til fagfolk

Ud over at levere strålende, nøjagtige farver og en 5K-opløsning, er skærmen udstyret med en række funktioner, som er tilpasset den måde, professionelle brugere arbejder på, med webcam og mikrofon til at samarbejde og dele viden med kolleger og kunder, plus indbyggede højttalere for livagtig lydgengivelse.

Skærmen blænder ikke, og den flimmerfri teknologi holder øjnene friske selv efter timers fokuseret detaljearbejde. Derudover sikrer SmartErgoBase standeren, der kan vippes, drejes og højde-justeres til hver brugers individuelle præferencer, maksimal komfort. Den holder også kabler ryddet af vejen, hvilket frigør mere plads på skrivebordet.

For at kunne koble effektivt op med forskellige datakilder – hvilket er essentielt for data-intensive grafikprogrammer, som er standard i faglige miljøer – understøtter den nye skærm også USB 3.0, med en overførselshastighed på 5 GByte i sekundet, 10 gange den hastighed som er til rådighed på USB 2.0. Det sikrer både en hurtig opladning af en enhed samt en ekstrem hastighed på dataoverførsel.

Den nye Philips 275P4VYKEB skærm, med en vejledende udsalgspris på 11.999,00,- DKK, vil være tilgængelig i butikkerne i begyndelsen af denne måned.

Specifikationer

SpecificationPhilips 275P4VYKEB display
LCD panel typePLS LCD (Glare)
Backlighting technologyW-LED
Panel size27 inch / 68.6 cm
Aspect layout16:9
Effective viewing area596.74 (H) x 335.66 (V)
Optimal resolution5120 x 2880 @ 60Hz (Dual DP cable required). 3840 x 2160 @ 60 Hz (Single DP cable required)
Viewing angle178° (H) / 178° (V) @ C/R > 10
Brightness300 cd/m²
Display colours1.07G (True 10 bit)
Color gamut100% sRGB
ConvenienceBuilt-in speakers: 2 W x 2. Built-in webcam: 2.0 megapixel with microphone and LED indictor. Kensington lock. VESA mount (100x100mm). Plug & Play Compatibility: DDC/CI. Mac OS X. sRGB
ConnectivitySignal input: DisplayPort x 2. USB 3.0×3 (1 w/fast charging). Sync input: Separate Sync. Sync on Green. Audio (in/out): Headphone out
StandHeight adjustment: 150 mm. Pivot: 90 degree. Swivel: -65/+65 degree. Tilt: -5/20 degree
SustainabilityEnvironmental and energy: EnergyStar 6.0. EPEAT Gold. TCO edge. RoHS. Recyclable packaging material: 100 %. Post-consumer recycled plastic: 65%. Specific Substances: PVC / BFR free housing. Mercury free. Lead free
Compliance and standardsRegulatory Approvals: BSMI. CE Mark. FCC Class B. CU-EAC. SEMKO. TCO certified. cETLus.TUV Ergo. TUV/GS. WEEE
CabinetFront bezel: Black/Silver. Rear cover: Black. Foot: Black. Finish: Texture
About Lars Bennetzen 3825 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?