Phishere elsker Apple

Apple er nu det brand, de cyberkriminelle helst bruger i deres phishing-angreb

Apple har opnået en førsteplads, som de næppe er specielt glade for. Nemlig som det mærke, de cyberkriminelle helst vil udnytte til phishing-kampagner.

Det fremgår af den nyeste rapport fra Anti-Phishing Work Group (APWG), hvor det kan læses, at 17,7 procent af alle phishing-angreb blev rettet mod Apple, mens 14,4 procent var mod PayPal og 13,2 procent mod en kinesisk tobaksforhandler Taobao.com.

Hvad er så årsagen til, at Apple pludselig har opnået den tvivlsomme førsteplads? I følge rapporten fra APWG er det, fordi folks login til iTunes er koblet sammen med stort set alt andet.nnMed et iTunes id i hånden kan de cyberkriminelle stjæle billeder fra kendte, låse telefoner og kræve løsepenge for dem og meget mere.

For de cyberkriminelle handler det om at tjene penge, og hos Applebrugere er der masser at penge at hente, vurderer rapporten.

About Lars Bennetzen 4194 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.